En blød sofa, levende lys og et par magasiner på bordet. For mange opskriften på en hyggelig vinteraften.
Det er nemlig langt fra alle interesseområder, der har skiftet de fysiske blade ud med computer og internet.
Men netop internettet har sejlsporten med den sidste måneds bladlukninger sat kursen imod.
Sejlere tabes på vejen
Først med Bådmagasinets opkøb af BådNyt, mens Dansk Sejlunion kort efter fulgte i kølvandet med lukningen af medlemsbladet Sejler.
- Generelt er det slet ikke så mange blade, der er blevet lukket, selvom man de sidste 5-10 år har snakket om, at det går i den retning. Processen er langt mere langstrakt, end man havde forestillet sig, forklarer lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Lars Kabel, som desuden også selv er en ihærdig sejler.
Mens udsigterne til, at Sygeplejersken eller Fagbladet FOA sender deres sidste nummer på gaden, er lange, er det gået ganske anderledes i sejlsporten, hvor tre blade er blevet til ét.
Faktisk kan Kabel ikke mindes, at andre større nicheområder har oplevet lignende bladlukninger.
Sejlsporten er computervant
At det netop er sejlerne, der er hoppet på internetbølgen, overrasker ikke den erfarne forsker. Sejlsporten er et modigt miljø, hvor man godt tør, understreger han:
- Dem, der deltager i sejlsport, er ret computervante og er åbne overfor sådanne nye tiltag. Overfor den kreds af mennesker vil man ikke nødvendigvis se det som noget defensivt at nedlægge papir, fortæller Lars Kabel til minbaad.dk.
Alligevel er der et vigtigt men. For ifølge Kabel er sejlsporten delt i to kulturer.
Der er den kultur, som tager aktiv del i det moderne sejlsportsmiljø, og hvor man søger mod det ukendte. Og så er der dem, der holder af det gamle havnemiljø og nyder at sidde i klubhuset.
- Den første halvdel er klar. Om den anden halvdel også er det, er mere tvivlsomt. De fleste medier kører derfor en stille og rolig dobbeltstrategi, hvor de fortsætter med den fysiske bladform så længe, det er muligt, forklarer Lars Kabel.
Det fragmenterede mediebillede udfordrer bladene
En strategi, der ses brugt i sejlsporten - også af de blade, der nu har måttet dreje nøglen om.
Det er ikke kun sejlernes mod, der bærer skylden. Ligeledes spiller de stigende distributionsomkostninger, som det var tilfældet i forbindelse med Sejlers lukning, en vigtig rolle.
Alligevel er den største synder i flere tilfælde sandsynligvis sejleren selv.
Med et langt mere fragmenteret mediebillede, hvor læseren henter sine nyheder i Facebookgrupper, på websites og lignende, er det nu endnu nemmere - og ofte ganske gratis - at få relevante nyheder:
- Den der tanke om, at man får et blad, sætter sig hen og læser i en halv time er ændret efter, at det fragmenterede mediebillede er kommet ind. Man kan blive ganske velorienteret på nettet, understreger Lars Kabel og fortæller, hvordan de trykte mediers reklamegrundlag også er markant vigende.
Et gennemredigeret produkt og nyheder, læseren ikke vidste, han interesserede sig for, er til gengæld en sjældenhed på nettet. Her må den nysgerrige ofte selv på jagt, hvilket typisk bringer nyheder med sig, som netop er i læserens interesse.
Nyhedsbreve har succes
I mailboksen vil sejlerne i fremtiden endvidere kunne finde deres nyheder.
Dansk Sejlunion har således annonceret, at de skifter medlemsbladet ud med en nyhedsmail - til protest fra flere sejlere. Imidlertid er det måske netop unionen, der har sat kursen mod det rette topmærke:
- Nyhedsbreve har langt større succes, end man først troede, de ville have. De skal selvfølgelig være værdifulde for dem, der modtager dem, men i princippet er de jo bare et andet ord for digital udgivelse, som blandt andet kan indeholde videoer og features, forklarer Kabel.
Megatrend peger på online-nyheder
Også det faktum, at Bådmagasinet nu kommer til at ligge alene på sofabordet, finder lektoren ganske uproblematisk - ikke mindst Danmarks geografiske størrelse taget i betragtning:
- Det er der ingen problemer i, da det er så lille et land og så lille en kultur. Det er bedre at have ét godt blad, der kan leve et kommercielt bæredygtigt liv, end at have to, der skranter. Det må give et bedre blad, slutter Lars Kabel, som dog tvivler på, at vi i fremtiden fortsat vil se nichenyheder i papirform.
Selvom speederen er sluppet mere end forventet, er der nemlig ingen tvivl om den generelle megatrend - informationen følger læserne, som i højere grad end tidligere henter deres daglige nyheder online.
Kort Nyt
