HH 42 kom først i Helly Hansen Skagen Race
14 timer og 31 minutter tog det en norsk båd at sejle fra Oslo til Skagen. Sejladsen havde 182 både med.
Af Troels Lykke |
'Raa Glede', en HH 42, startede sejladsen fra Oslo med gennemsnitsfart på 14-15 knob mod Skagen, men gennemsnitsfarten var nede på 7 knob, da den kom i mål.
Den norske båd brugte 14 timer og 31 minutter på turen, og det var nok til at komme først i mål i Skagen, hvor sejlerne på de 182 både holdt en kæmpe fest, som de plejer.
Den første båd i mål kæmpede undervejs med en Pogo 40 'Black Pearl', som deltog i shorthandklassen, der startede tidligere i sejladsen, skriver seilas.no.