Bavaria Yachtbaus 800 ansatte reddet af tysk investeringsfond
Et af verdens største bådværfter overlever trods betalingsstandsning. Det tyske firma, CMP Capital Management-Partners, sørger nemlig for at der stadig bygges Bavaria-både.
Det var inden for få uger at der skulle findes en løsning for de 550 ansatte i Giebelstadt, hvor Bavaria Yachtbau holder til.
Det betyder også at Dansk Marine Center ved Risskov, også kan ånde lettet op.
De importerer nemlig Bavaria-både, der de sidste 20 år har været vældig populære i Danmark.
250 ansatte i Rochefort i Frankrig hos Bavaria Catamarans kan også fortsætte med at bygge katamaraner, der lige nu udstilles i Cannes, hvor minbaad.dk var om bord forleden på en ny model.
Men Bavaria havde kun én båd med i Cannes, nemlig en Nautitech 47 motorkatamaran.
Normalt har firmaet også motor- og sejlbåde med på udstillingen, hvilket understreget at det tyske firma var presset i bund på likviditet, men det er nu løst.
100 mio. euro skulle skaffes
Ifølge vores fortrolige og troværdige kilder i miljøet i Cannes, skulle der skaffes 100 mio. euro for at Bavaria Yachtbau kunne fortsætte.
- Vi tror på Bavaria's globale markedspotentiale og vil udvikle firmaet. Rekonstruktionen vil fokusere på at genvinde markedet og forbedre produktionsudgifterne.
Trods betalingskrisen, der startede i april 2018, har Bavaria Yachtbau kunne bygge og levere 220 både til kunder de sidste fem måneder.
I Cannes Yachtingfestival, der slutter i morgen, har Bavaria kun denne motorkatamaran Nautitich 47 med. Her fik minbaad.dk en rundvisning af Henrik Lund fra Dansk Marine Center i Risskov ved Aarhus. Foto: Troels Lykke