Gå til hoved-indhold
Frederikshavn trak det længste strå ved sæsonens første stævne, hvor holdet desuden var på hjemmebane. Foto: Sejlsportsligaen / Frederik SivertsenKapsejlads
Frederikshavn trak det længste strå ved sæsonens første stævne, hvor holdet desuden var på hjemmebane. Foto: Sejlsportsligaen / Frederik Sivertsen

1. division sejler igen: Frederikshavn og KDY atter med i topstriden

De hårdtfightende teams fra sidste stævne har igen lagt sig i front i Kerteminde. Med to prikker i to sejladser fører KDY.

Af Sara Sulkjær |

Klokken 10.00 gik starten til årets andet stævne i Sejlsportsligaens 1. division. Et stævne, der atter tegner til at blive et tæt opgør med Frederikshavn og KDY i spidsen. 

To teams, der ved sidste stævne kæmpede en lige kamp om førstepladsen med nordjyderne som de endegyldige sejrsherrer. Med to prikker i to sejladser mod Frederikshavns 1-2-serie er KDY dog helt i front denne gang. 

Sammentømrede nordjyder 

Også hjemmebaneholdet fra Kerteminde er startet flot ud med en anden- og førsteplads i deres to sejladser.

Dermed indtager de sent lørdag formiddag en øjeblikkelig andenplads, á point med Frederikshavn på tredjepladsen. 

Et nordjysk team, der efterhånden har sejlet utallige stævner sammen, og som samtidig er identisk med det hold, der tog sejren ved årets første stævne.

Så sammentømret er de færreste af de i alt 18 teams, der stiller op i 1. division. Flere af dem har - i modsætning til nordjyderne - skiftet ud i holdopstillingen inden weekendens sejladser.

- Vi har fået nogle flere med fra juniorafdelingen, så vi kunne få nogle yngre kræfter med ind i vores bruttohold. Nogle af de ældre sejlere ville gerne trappe lidt ud af racet, forklarer skipper Hans Henrik Michelsen fra Sønderborg-teamet. 

Ungdomssejlere uden genakker-erfaring  

De nye sejlere kan give et frisk, ungdommeligt pust til Sønderborg-sejlerne, men byder samtidig også på nye udfordringer: 

- Vi har fået nogle Europajolle-sejlere med ind på holdet. Det giver os lidt udfordring, da de ikke er vandt til at sejle med genakker. Men vi satser på, at de lærer det hurtigt, understreger skipperen. 

1. divisionsstævnet i Kerteminde slutter søndag. Følg løbende sejladserne her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader