Maria hjemvendt fra Colombia - et ocean af oplevelser i bagagen

Mit sejlereventyr er nået til vejs ende, og det var med blandede følelser at jeg torsdag i sidste uge satte mig mod det kolde nord. På den ene side glædede jeg mig til at komme hjem til familie og venner igen, men på den anden side er jeg vemodig over at skulle forlade True Blue.

For det har virkelig være nogle fantastiske måneder. Nej, det har ikke altid været let, men jeg må ærligt indrømme at de gode oplevelser opvejer de mindre gode oplevelser, med stor afstand.

Et ocean af oplevelser

Det er med uanede mængder af taknemmelighed i kroppen jeg rejser hjem mod Jylland. Taknemmelighed over alle de mennesker jeg har mødt, oplevelserne og dét at jeg som et ungt menneske har muligheden for at tage på sådan en rejse, samtidig med at jeg får lov til at udleve min store passion hver dag, at sejle.

De sidste 4,5 måned har budt på så mange oplevelser at jeg ikke ved hvor jeg skal starte. Jeg har snorklet i azurblåt vand med hajer og havskildpadder. Jeg har mødt nogle søde og imødekommende mennesker, både de lokale men også ombord på henholdsvis Grand Danois og True Blue.

Jeg har oplevet morild, hvaler, delfiner og at få diverse eksotiske fisk på krogen under nattevagterne når vi har sejlet længere stræk. Jeg har lært så meget om mig selv, den caribiske- og sydamerikanske kultur og dét at være på langtur.

Den sidste bid af Sydamerika

De sidste tre uger er blevet brugt på at opleve Colombia. Vi har smagt de lokale retter, som desuden kan købes til meget billige penge. Vi har oplevet hvordan situationen i Venezuela ikke kun påvirker landet selv, men også seks timers kørsel fra grænsen hvor det colombianske militær står og tjekker alle biler. Ikke at vi nogensinde følte os utrygge, for de gør virkelig meget for at passe på os.

Vi vinkede farvel til Santa Marta da vi efter en uge stadig ikke havde fået vores cruisingpapirer til Colombia, og fortsatte mod den historiske by, Cartagena. Først og fremmest skulle vi have styr på cruisingpapirerne, og det fik vi allerede efter to dage i Cartagena, så vi derefter kunne sejle rundt i Colombia med ro i sindet, hvis kystvagten skulle komme ombord.

Efter et hurtigt indblik i Cartagena's historie fortsatte vi sydover mod øgruppen, Isla del Rosario, som ligger ud for halvøen Barú. Hovedøen Isla Grande, var vores første stop. Vi har længtes efter det krystalklare vand, som man skulle kigge langt efter i Cartagena og Santa Martas havne, men blot 3-4 timers sejlads fra Cartagena, gik vores ønske i opfyldelse.

Her kastede vi anker i en helt øde bugt. Dog ikke så øde alligevel skulle det vise sig, da unge og rige colombianere lejer speedbåde med skipper og tager på dagstur til øen. Høj musik skråler ud fra højtaleren når de suser forbi og vinker til os, inden de bliver sat af på det nærmeste resort for at feste videre, mens hækbølgen langsomt fortsætter mod True Blue.

Et hul i træerne ledte til en skat

Hvad disse turister ikke så var at, der inde i mangroven var et lille hul i træerne som ledte ind til en sti formet af rødderne. Herinde var det som om øen var uopdaget, og da vi nåede enden mødte vi en lokale gruppe drenge som hoppede og legede i vandet. Herinde mødte vi det Colombia vi have ledt efter.

Vi har snakket meget om at finde steder som endnu ikke er beskrevet i Lonely Planet's rejseguide. Og det viser sig at være sværere end som så. Om 10 år er denne lille sti i mangroven måske en turistmagten for området. Men uanset hvad, så er både Caribien og Colombia nogle fantastiske steder at besøge som sejlere.

Helt klart et besøg værd

Caribien er med sit krystalklare vand, hvide strande og eksotiske havdyr en hver sejlers drøm når man planlægger langtur. Dog må man dele dette med en del charterbåde, men hvis man kan kigge bort fra det, så er Caribien virkelig en perle som er værd at besøge.

Colombia er med sin nordlige placering i Sydamerika et stop på vejen mod Panama, og mens mange ikke lægger visit i landet eller blot ligger der få dage, ligesom vores newzealandske venner vi mødte tidligere på turen, så har Colombia altså så meget at byde på.

Jeg tilbragte en måned i landet, og har kun set en brøkdel af hvad landet virkelig har at byde på. Det var en slags smagsprøve, for som langturssejler er det oftest de kystnære byer man besøger, medmindre man tager på trekking ind i landet.

Min kærlighed til vandet og livet ombord på en båd er kun vokset i takt med dagene er gået, og én ting er jeg helt sikker på. At være ombord på True Blue har givet mig blod på tanden, og jeg skal selv sejle jorden rundt en dag. Om det bliver om fem år eller om 30 år ved jeg ikke, men det er i grunden også ligegyldigt, for jeg har ikke travlt. Lige nu vender jeg hjem med ikke kun et hav, men et ocean af oplevelser som skal bearbejdes.

Tak til alle dem som har fulgt med i mit eventyr!

Mange taknemmelige sejlerhilsner

Maria