Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan så det ud i Odense Havn den 4. august 2019. Fotos: Troels Lykke
Kort Nyt

Odense Kommune skal fjerne sunken kutter fra 1898

Den ældgamle, faldefærdige 60 fods kutter Vestkapp fra 1898 sank 6. juli i Odense Havn. Nu skal båden fjernes. Odense Kommune gør det men for ejerens regning.

Af Troels lykke |

Det bliver Odense Kommune, der skal finde en måde at fjerne den sunkne skude "Vestkapp" i Odense Havn. 

Det bekræfter Heine Poulsen, der er funktionsleder ved Park- og Vejdrift i Odense Kommune. 

- Vi er ved at undersøge, hvordan vi får den (kutteren, red.) fjernet, forklarer han til TV2 Fyn  

Kutteren har ligget på bunden af Odense Havn i en måned siden den sank natten til den 6. juli.

I mellemtiden har Odense Kommune forsøgt at få kontakt til bådens ejermand for at få ham til at fjerne den, men ejeren er ikke vendt tilbage, så nu tager kommunen hånd om den sunkne kutter.

Rygter på havnen, som motorbaadsnyt.dk overhørte den 7. juli, lød på at det godt kan koste en mio. kroner at fjerne og evt. rense vandet efter den sunke kutter, der også skal køres væk.

Kilde. TV2 Fyn

Motor
content-loader
content-loader
content-loader