Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Designmæssigt er vægten lagt på et visuelt udtryk, der reflekterer alle aspekter af optimal ydeevne og pålidelighed, fortæller juryen. PR-foto

Mercury Marine modtager designpris for V6 4-takts påhængsmotorer

IF Designprisen 2019 er netop blevet uddelt. For tredje år i træk vinder Mercury Marine prisen. I år for deres V6 4-takts påhængsmotor, som er brugervenlig og har optimal ydeevne, lyder det fra 67 dommere.

Af Maria Ravn Jürgensen |

De højtydende V6 4-takt Mercury påhængsmotorer er blevet tildelt den prestigefyldte IF Designpris 2019.

IF Designprisen uddeles udelukkende for helt exceptionelt design, og udnævnet efter grundig votering af 67 dommere, fortæller importør af Mercury, Jørgensen & Dahl, til pressen.

Optimal på alle punkter

Argumentationen fra dommerne var ikke til at tage fejl af:

Mercury V6 175-225 hk 4-takt motorerne er kompakte og de letteste i denne klasse med fremragende brændstoføkonomi.

Designmæssigt er vægten lagt på et visuelt udtryk, der reflekterer alle aspekter af optimal ydeevne og pålidelighed. Motorens form er praktisk, moderne i formen og giver samtidig flere muligheder for montering på båden.

Designteamet har fokuseret på optimal brugervenlighed, idet der er monteret en servicelem på toppen af påhængsmotoren.

Har tidligere modtaget IF Designpris

Mercury er tidligere blevet tildelt IF Designprisen for designet på 4-taktsmotoren i 2015 samt Mercury Marine ERC, den elektroniske remotekontrol i 2014.

Mercury V6 påhængsmotorerne leveres udelukkende gennem et landsdækkende net af veluddannede Mercury-forhandlere.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader