Silje og Hauke: Retur mod Danmark i 20 timers uvejr

Vores andet besøg i Scoresbysund blev kort, vi skulle blot have diesel og lidt proviant. Modsat vores sidste besøg havde forsyningsskibet denne gang lagt vejen forbi, og hylderne i butikken bugnede af varer. 

På ankerpladsen foran byen mødte vi igen kort båden med de tyske klatrere, som også skulle hjemad. Vi ønskede hinanden god tur og stak endnu en gang lidt forskudt af hinanden stævnen ud i Danmarkstrædet. 

To uforudsete besøg

At forlade Grønland var for alle en lidt vemodig oplevelse. Vi havde nydt stedet og oplevelserne og følte, at vi nemt kunne have brugt dobbelt så lang tid i de dybe fjorde. 

Vi fik dog en passende afsked med det enorme land, da vi på aftenvagten i den blodrøde solnedgang kunne se, hvordan de tusinde meter høje pyramideformede bjerge stille forsvandt ind i det lysende skydække. 

På de følgende to nattevagter fik vi to uforudsete besøg. 

Det første var af en tre meter lang træstamme, som flød tæt forbi skibssiden. En forhindring, som er umulig at spotte i det mørke vand og høje bølger. 

Det næste var af en langt sødere karakter, da der pludselig om natten kom en enkelt stor delfin springende gennem bølgerne. 

Præcis vejrudsigt

Vores umiddelbare plan var at stikke direkte mod Færøerne, men på vejrudsigten havde vi også spottet noget omskifteligt vejr mellem Island og Færøerne, som ville være svært at forudse allerede ved afgangen fra Grønland. 

Vi hentede derfor en ny vejrmelding over satellittelefonen, da vi rundede NØ-spidsen af Island og valgte at gå helt i havn for at tjekke yderligere op på vejret. 

Her viste sig, at der mellem os og Færøerne lå spidsen af et uvejr, men samtidig at vi, hvis vi stak nedad allerede nu, kunne nøjes med omkring 20 timer i dårligt vejr. 

Vi forberedte derfor skibet på det værste og satte kursen mod Færøerne. Aldrig har vi oplevet en så præcis vejrmelding som her, for nærmest på minuttet efter 20 timer med tæsk af Nordatlanten faldt vinden, og vi kunne sejle resten af vejen kun generet af de gamle dønninger. 

29 timers sejlads

På Færøerne ankom vi til Westmannahavn, men besøgte også både Midvåg og Våg. Specielt Midvåg var spændende, da man her kunne vandre op til de meget affotograferede klipper ved Sørvágsvatn, hvor Færøernes største sø ligger, nærmest helt ud til en kæmpe, høj klippevæg. 

I det hele taget er der noget helt specielt ved at sejle rundt blandt de rå, men grønne klipper og blive stadig mere forundret over, på hvor stejle klippevægge vi kunne spotte bjergvandrende får. 

Efter Færøerne var næste - og sidste stop inden Danmark - Shetlandsøerne. Vi havde på turen op skippet øerne, men ville gerne besøge dem på vej hjem. 

Turen fra Færøerne blev gjort på 29 timer, akkurat langsomt nok til at den sidste pub havde lukket ti minutter, før vi kom i havn i Lerwich. 

Havnefronten i Lerwich består af gamle, traditionelle og grå stenhuse, som står helt ud til vandet og giver en stemning af at være havnet midt i en gammel skotsk krimiserie. 

Højdepunktet på Shetland var helt sikkert, at hele besætningen her blev polardøbt. Der er cirka samme traditioner for at krydse polarcirklen, som der er med ækvator, og vi slap derfor ikke for den makabre seance. 

En perfekt afslutning

På trods af, at vores vejrvindue mod Danmark flyttede sig lidt, kunne vi snart smide fortøjningerne for sidste gang og melde, at næste planlagte havn var Skagen. 

Sejlturen fra Shetland var den perfekte afslutning på turen, hvor vi i frisk vind kunne skyde en fart på mellem 7 og 10 knob hele vejen. 

Vagterne blev brugt på mentalt at forberede os på at komme hjem til en helt anden hverdag og samtidig nyde, at både luften og vandet hurtigt blev varmere, mens der på AIS’en dukkede flere og flere skibe op på kortet. 

Lørdag den 31 august, præcis to måneder efter afgang, kunne Tara igen kaste sine fortøjninger på en dansk havnekaj. 

Ankomstdagen blev brugt på oprydning og nedpakning, om aftenen blev der holdt fest, og søndag morgen kunne en besætning fyldt af minder og oplevelser for livet stige på toget i Skagen og tage hjem til studiestart og arbejde. 

Tara bliver liggende i Nordjylland et stykke tid endnu og deltager i uge 37 i kapsejladsen Limfjorden Rundt.