Gå til hoved-indhold
Småbåde
HC9 vil have en dybgang på 0,65 meter. Foto: High Coast of Sweden

Ny svensk aluminiumsbåd kan sejle over 70 knob

Med 850 hestekræfter og et moderne skrog kan båden HC9 hurtigt komme fra A til B. Det nye værft High Coast of Sweden præsenterede båden i starten af marts.

Af Sara Sulkjær |

Der er fart på det nye svenske brand, High Coast of Sweden. Ikke kun ambitionerne er i top, men også værftets første produktion, den såkaldte HC9, kommer til at rykke i den svenske skærgård.

To motorer, hver på 425 hestekræfter, skal således skabe så meget power, at aluminiumsbåden kan nå hastigheder over 70 knob. 

Det forklarer svenske Hamnen på sin hjemmeside, hvor der ligeledes vises video af den nye båd.

180 sømil for fuld tank

En ny type fugning og robotsvejsning skal samtidig sikre skrogets holdbarhed under den høje fart, ligesom effektiviteten i søen øges gennem byggeprocessen. 

180 sømil vil båden, der netop har haft premiere på den svenske bådmesse 'Allt för Sjön', dermed kunne sejle for en fuld tank.

Under sejladsen kan føreren nyde et fint udsyn gennem panorama-vinduer, således at overblikket bibeholdes sejlturen igennem: 

- Den vigtigste ting bag rattet af et fartøj er hele tiden at have en god fornemmelse, i en hver situation og under alle tænkelige forhold, understreger brandet på sin hjemmeside.

Tør vende boksen på hovedet

Foruden sikkerhed og sejlglæde bryster det nye værft sig af en innovativ og modig tilgang til designprocessen i en ellers traditionsrig bådebyggerbranche:

- Vi tænker ikke kun ud af boksen. Vi er også parate til at vende boksen på hovedet, hvis det er nødvendigt, forklarer High Coast of Sweden.

Læs mere om det svenske upcoming-værft, der får produceret sine både i Tyskland, på brandets hjemmeside her.

Kilder: Hamnen og High Coast of Sweden

Motor
content-loader
content-loader
content-loader