Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
X4.0 løb over 8,6 knob på læns i Årøsund, hvor vi satte en 160 kvadratmeter gennaker. Denne båd skal sejle med i Silverrudder i år fra Svendborg. Fotos: Troels Lykke
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Verdenspremiere i Ishøj på X-Yachts nye X4.0 - se minbaad.dks testvideo

X-Yachts sælger godt i Danmark og møder op med hele tre modeller på Copenhagen Boat Show, der starter 30. august. Den seneste verdensnyhed X4.0 vises frem. En båd, som minbaad.dk testede i juli. Se vores video fra vesten.

Af Troels lykke |

X-Yachts medbringer for første gang i år hele tre modeller på den flydende udstilling i Ishøj.

Det drejer sig først og fremmest om det allernyeste skud på stammen - X40 - der blev søsat første gang i slutningen af juni, og som siden søsætning er blevet præsenteret for og testsejlet af journalister fra hele verden.

Den nye model er den mindste i Pure X serien og den femte model i rækken af en hybrid mellem Xperformance- og Xcruising-serien.

Minder om storestøster

Den minder meget om storesøsteren X43, men har flere nye karaktertræk, der skiller sig ud; X40 findes i en 2-kabine version med traditionelt frontvendt kortbord – det er denne version man vil kunne finde i Ishøj fra 30. august til 1. september.

På tegnebordet findes den desuden i en 3-kabine-version med originale løsninger, som kan leveres fra foråret 2020. Båden er hidtil solgt i 15 eksemplarer til kunder fordelt i hele verden.

Ros fra Yachting Monthley og minbaad.dk

Yachting Monthly’s Graham Snook testsejlede båden i juli måned med en flot hovedkonklusion: 

- It’s very rare for me to give gushing praise of a yacht. Boats as good as this don’t come along that often, but when they do, I feel like I have the best job in the world”.

Minbaad.dk kan skrive under på at den nye er høj dansk kvalitet, med hurtige, gode sejlegenskaber, hvor spil og instrumenter sad rigtigt - se video i bunden af artikel. Vi testede nemlig også den nye X-Yachts i ferien i år. 

Og det var svært at finde kritikpunkter, udover at X40 koster fra 2,7 mio. kroner, hvilket afskærer en del sejlere fra at købe båden, men der er i den grad masser af af danskere, der køber X-Yachts både, understregede X-Yachts CEO. Kræn Nielsen, der fortæller at værftet i Haderslev sælger mange af deres både til danskerne.

Skal være med i solo-sejladsen Silverrudder

Den model vi prøvede var med kulfibermast fra Axxon og med sorte Tech Nora Elvstrøm-sejl. Denne model skal sejle med i Silverrudder i år fra Svendborg.

Hvis man vil have flere detaljer om X40, kan man downloade den nye brochure her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader