Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
De savnede blev fundet omkommet nær Lynæs Havn. Foto: Google Maps

Far og to børn fundet druknet på Isefjorden efter intens eftersøgning

Knap et døgn søgte helikoptere, fartøjer og dykkere efter de tre savnede sejlere, inden de mandag eftermiddag blev fundet omkommet nær Lynæs Havn. - En tragisk ulykke, lyder det fra Nordsjællands Politi.

Af Sara Sulkjær |

Søndag klokken 8.20 stævnede en far med sine to børn på 11 og 13 år ud på en hyggelig familietur.

Turen, der startede i Frederiksværk, blev dog langt længere end ventet, hvorfor pårørende til de tre sejlere søndag valgte at kalde alarm. Det skriver sn.dk

Båd fundet først

Trods en massiv eftersøgning lykkedes det først mandag formiddag at lokalisere de savnedes fartøj, ligesom familiefaren efterfølgende blev fundet nær båden. Fund, som politiet nogle timer senere bekræftede på Twitter:

- Den fundne båd er identisk med den båd, der sejlede ud fra Frederiksværk i går, og den fundne druknede person er identisk med den savnede far, der befandt sig på båden, skrev Nordsjællands Politi mandag eftermiddag.

Kort tid efter kunne politiet oplyse, at også de to børn ombord var fundet omkommet nær farens lig. De pårørende er underrettet.

Efterforskning tyder på ulykke

Flere redningsfartøjer og -helikoptere deltog i den intense aktion over vand. Samtidig var dykkere indsat for at søge efter de savnede under havoverfladen, inden politiet mandag eftermiddag kunne starte den egentlige efterforskning:

- Den indledende efterforskning tyder på en tragisk ulykke, og vi har af den årsag ikke yderligere kommentarer til sagen. Skulle vores efterforskning vise andet, skal vi nok melde ud om dette, understreger politiet.

Motor

Video: Lær at kaste anker på seks minutter

Sommervejret har gjort sit indtog og lokker sejl-hungrende motorbådsejere på vandet. Drømmer du om en hyggelig søndag for svaj, giver engelsk video fra Coastal Safety smarte tips til ankring for begyndere.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken