Gå til hoved-indhold
Store både
Miljøskibene er løftet op på Frederiksøen for bund-vedligeholdelse og for, at et muligt tilbudsgivende værft kan inspicere fx pontoner, propeller og ror. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis

Miljøskibe i Svendborg har tabt omtrent 10.000 kroner dagligt

På torsdag skal de på fjerde år uvirksomme miljøskibe i Svendborg i samråd hos miljøministeren. Inden staten får nye miljøskibe til søs, kan de samlede udgifter løbe op i 54 mio kr. Søsiden var med, da Sif og Frigg blev løftet op på Frederiksøen.

Af Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis |

Selvom de famøse miljøskibe i Svendborg nu har fået fast grund under pontonerne, er de stadig i oprørt farvand. Debatten i medierne bølger højt med ord som "skandale", "uprofessionelt" og "det er vores penge" . Og i næste uge skal miljøministeren i samråd om Svendborg-skibene.

- Den sag bliver bare værre og værre, fastslår folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) overfor Fyns Amts Avis Søsiden.

Den nordjyske maskinarbejder har affyret en byge af spørgsmål til minister Jakob Ellemann-Jensen (V), og nu har Bjarne Laustsen også kaldt miljøministeren i samråd. Det finder sted på torsdag formiddag den 28. marts.

- Hvordan vil ministeren rette op på det uhensigtsmæssige sagsforløb og sikre, at borgernes skattekroner ikke bliver spildt yderligere ved indkøb af de nødvendige fartøjer, som for længst skulle have været i brug til vandprøvetagning, spørger Bjarne Laustsen.

 

En muskuløs BMS-mobilkran og to ledsagevogne var på Miljøstyrelsens regning kørt til Svendborg, da miljøskibene skulle op. Hvert skib vejer 44 ton, fortalte kranføreren. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

En muskuløs BMS-mobilkran og to ledsagevogne var på Miljøstyrelsens regning kørt til Svendborg, da miljøskibene skulle op. Hvert skib vejer 44 ton, fortalte kranføreren. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, Søsiden

Hvad, hvis ingen byder?

Den nordjyske politiker tænker sig også et scenarie med, at ingen danske værfter byder på den varslede opgave med at ombygge Svendborg-skibene.

Baggrunden for den situation kunne være værfternes vurdering af, at den relativt store ombygning ikke kan holdes inden for Miljøstyrelsens økonomiske ramme. Eller den kunne være, at ingen værfter ville røre den skandale-stemplede sag med en ildtang og hænge på ansvaret, hvis skibene ikke lever op til styrelsens forventinger.

Branchefolk Søsiden har talt med lader også forstå, at flere helst undgår statsordrer. Forklaringen er, at der i forhold til private ordrer ofte går for mange ressourcer til bureaukrati og at der er for mange om at bestemme, hvad staten vil have.

- Har ministeren en plan B, hvis det viser sig, at ingen værfter vil eller kan ombygge og renovere de to katamaranskibe til det nødvendige niveau for 24 mio. kr, spørger Bjarne Laustsen.

Læs hele artiklen på Fyns Amts Avis, Søsiden og se galleri

Motor

Video: Lær at kaste anker på seks minutter

Sommervejret har gjort sit indtog og lokker sejl-hungrende motorbådsejere på vandet. Drømmer du om en hyggelig søndag for svaj, giver engelsk video fra Coastal Safety smarte tips til ankring for begyndere.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken