Gå til hoved-indhold
Udstyr
Bådbrande ved teknik svigt tager typisk over 4 timer for at udvikle sig, siger Erik Blichfeldt. Her ses billed fra branden i Kaløvig i februar 2020. Fotos: Troels Lykke

Sejler og ingeniør har løsning til færre bådbrande: El-standere skal udkoble efter maks tre timer

Bådbrande opstår, når batteriladere, der kan afgive over 20 A ned i vore store batterikapaciteter over 100/200 Ah, ikke frakobler ved fuldt opladet batteri, siger stærkstrømingeniør og X-482-sejler fra Kolding, Erik Blichfeld, efter brand i Kaløvig. Og køb en god batterilader.

Af Troels lykke |

Den 72-årige elektriker, stærkstrømingeniør og X-482-sejler fra Kolding, Erik Blichfeld, der har sejlet hele sit liv, forklarer her til Minbaad.dk:

Bådbrandene har ikke noget med 230 V-tilslutningskablerne at gøre. Bådbrande opstår, når batteriladere, der kan afgive over 20 A ned i vore store batterikapaciteter over 100/200 Ah, ikke frakobler ved fuldt opladet batteri.

Strømmen 20 A eller mere opvarmer batterierne, der ofte står i kistebænke godt isoleret af bådhynderne, og så brænder båden.

Varmvandsbeholder uden vand er farlig

Ved en varmtvandsbeholder, der er frostsikret uden vand i og ved en fejl indkobles 230 V, er der stor risiko for overkog, så termostaten ikke fungerer.

I løbet af 2-4 timer er varmtvandsbeholderen ca. 400 grader varm på overfladen og fungerer som en kogeplade som i vores køkkener.

Derfor er en god løsning, at vore el-standere udkobler efter maximalt 3 timer, eller at der maximalt kan købes 1 kWh, svarende til batteriladning i ca. 3 timer.

En anden løsning er, at der max. kan købes 1 kWh svarende til batteriladning i ca. 3 timer.

Køb gode batteriladere og få temperaturføler

Køb de gode batteriladere. Jeg har de sidste 25 år kun brugt kvalitetbatterilader fra Mastervolt i Holland.

De er også udstyret med en temperaturføler, der monteres på batterierne, og som udkobler laderen ved høj varmeudvikling.

Kontroller samtidig, at din varmtvandsbeholder er udstyret med drifttermostat og en overkogt termostat.

Varmtvandsbeholdere produceret før 1990 har ofte ikke overkogt termostat, og der er en forøget risiko for brand ved normal drift af varmtvandsbeholderen, fordi drifttermostaten kan svigte. Da udløses overtryk i ventilen, beholderen tømmes for vand, og den bliver ca. 400 grader varm på overfladen i løbet af 3-4 timer, og så brænder båden.

Hvis kablet, der forbinder båden med 230 V landstrøm, ikke er godkendt, er det før set, at forsikringsselskaberne trækker en sum fra til skadelidte. 

Undgå galvanisk tærring

Når jeg er på sommertur og forlader båden i mere end 3 timer, frakobler jeg varmtvandsbeholderen og laderen.

Og af hensyn til brandfare og galvanisk tæring har jeg aldrig på ferieturen konstant indkoblet 230 V landstrøm på båden. Sådan har jeg gjort siden 1994, fortæller Erik Blichfeld videre til Minbaad.dk.

Husk også at en ansvarsforsikring på en båd ikke dækker naboens båd, som udgangspunkt. Og husk endvidere, at alle beviser for, at reglerne evt. ikke er overholdt, er brændt.

Man skal have en kaskoforsikring, fordi det er meget sjældent, at ansvarsforsikringen fra naboens båd dækker din båd, med mindre vedkommende har været groft uansvarlig (fx at sidde at ryge i båden med 5 liter benzin ved siden af), lyder det fra en forsikringsmand i dag til Minbaad.dk.

Opdateret kl. 11.57.

Se skræmmende galleri fra Kaløvig: minbaad.dk/galleri/show/album/detail/10-baade-braendte-i-kaloevig/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader