Gå til hoved-indhold
Motorer
Produktionen af DF300B begyndte på Suzukis Kosai-fabrik i Japan fra slutningen af 2019, og vil være på det danske marked i juni 2020. PR-foto

Suzuki lancerer den nyeste dobbeltpropellede påhængsmotor DF300B

Suzuki Motor Corporation præsenterer i år den nye DF300B, som er den nyeste påhængsmotor, der tilslutter sig Suzukis eksisterende GEKI-serie bestående af dobbeltpropellede påhængsmotorer.

Af Troels lykke |

Den nye DF300B har en maksimal ydelse på 300 HK og er udstyret med mange af Suzukis verdenskendte avancerede teknologier, der inkluderer:

  • Suzukis unikke Dual Prop System, som effektivt koncentrerer motoreffekten til fremadgående tryk ved at kombinere to modroterende propeller
  • Reducering af 2-trins-gear, hvor gearforholdet først reduceres mellem krumtapakslen og drivakslen, og derefter reduceres igen inde i gearkassen, som dermed skaber en kraftfuld fremdrift
  • Kompakt 4.390 cm2 firetakts V6-motor, der har en maksimal ydelse på 300 HK ved brug af almindelig benzin

DF300B er en påhængsmotor med stor kapacitet, der blev udviklet til at imødekomme behovet om at have den samme avancerede teknologi som Suzukis DF350A påhængsmotor, blot installeret på en 300 hestekræfters motor.

Fungerer på tungere både

Den største fordel ved at kombinere de effektive modroterende propeller og en kompakt 2-trins gearreduktion er, at den er i stand til at levere høj fremdrivningskraft, hvilket betyder, at DF300B kan monteres på tungere både. 

Det fortæller Suzuki-importør Johs Thornam i Glostrup til Minbaad.dk.

Med brug af almindelig benzin (91 OKTAN) som brændstof, kan den også let bruges i udlandet, såvel som i Danmark.

Produceres i Japan

Administrerende direktør for Suzuki Motor Corporations europæiske afdeling Daisuke Kawatari udtalte i forbindelse med lanceringen:

- DF300B er den seneste tilføjelse til vores GEKI-serie med dobbeltpropellede påhængsmotorer og sætter Suzuki i spidsen for markedet af påhængsmotorer. Vi er overbeviste om, at DF300B især vil være populær på det europæiske marked, og at det vil gøre fordelene ved dobbeltpropelmotor-teknologi tilgængelig for en ny række af både og kunder, fortæller Daisuke Kawatari.

Læs mere på suzukimarine.dk/

Prisen er 212.990 DKK inkl. moms.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader