Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
OL for sejlerne holdes i Enoshima, hvor minbaad.dk også er med på sidelinjen med fotograf Peter Brøgger og journalist Troels Lykke. Foto: Enoshima Sailing Week

Coronavirus truer OL - strenge krav indføres i Tokyo

Det er kun omkring 500 kilometer østkinesisk hav og lidt øer, som adskiller Japan fra det kinesiske fastland.

Af Troels lykke |

Udbruddet af coronavirus i Kina, som foreløbig har kostet mere end 300 kinesere livet, mens smitten er konstateret i flere andre lande, får nu Tokyos borgmester, Yuriko Koike, på talerstolen i forbindelse med sommer-OL, der starter 24. juli. 

Det skriver dr.dk

Strengere tiltag

Udbruddet af coronovirus i Kina har således skabt frygt i Japan for, at virussen kan få konsekvenser for OL til sommer.

Derfor vil Koike indføre tiltag, som skal forhindre coronavirussen i at ramme byen i optakten til OL.

- Jeg vil indføre endnu strengere tiltag for at håndtere den smitsomme sygdom, fortalte hun i sin tale på det 2,2 milliarder kroner dyre stadion ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vask hænder og bær maske

Hun opfordrede samtidig borgerne til at vaske hænder grundigt og bære masker for at beskytte sig selv mod smitte.

Japan har allerede advaret landets borgere mod unødvendige rejser til Kina, hvor virusudbruddet startede. Derudover har landet indført restriktioner i forhold til indrejse i landet.

Flere OL-kvalifikationsturneringer og -stævner i Kina er blevet aflyst eller udsat grundet coronavirusudbruddet.

Kilde: dr.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader