Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
X-Yachts har 50 mand i produktionen og de må ikke holde frokost på samme tid. Der bliver heller ikke lukket folk ind i produktionen uden forudgående aftale. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt
X-Yachts har 50 mand i produktionen og de må ikke holde frokost på samme tid. Der bliver heller ikke lukket folk ind i produktionen uden forudgående aftale. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt
Hos Elvstrøm Sails Haderslev er enkelte ældre medarbejdere i produktionen sendt hjem af hensyn til de ikke bliver smittet. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt
Hos Elvstrøm Sails Haderslev er enkelte ældre medarbejdere i produktionen sendt hjem af hensyn til de ikke bliver smittet. Foto: Troels Lykke

Bådværfter og sejlmagere kæmper for at holde produktionen oppe efter coronavirus

Minbaad.dk har i dag talt med Horsens Yachtværft, X-Yachts og Elvstrøm Sails. Flere er sendt hjem, mens de fleste fra produktionen arbejder og skærmes af fra coronavirus, der ellers kan lægge virksomhederne ned. Bådhandler Reese Marin tager også forbehold.

Af Troels lykke |

Bådbranchen er ramt af coronavirus, men den fungerer stadig, selvom der tages en del forbehold, som regeringen nu er kommet med.

Vi har talt med flere i bådbranchen i dag, hvor der spores voldsom nervøsitet, men stadig optimisme. Sejlerne bliver næppe forbudt at sejle en tur om et par måneder, og deres virksomheder fungerer stadig.

Ingen må gå ind i produktionen i Horsens

Søren Buhl fra Horsens Yachtvæft siger i dag til Minbaad.dk:

- Vi har utroligt travlt her til foråret og har 11 mand i arbejde. Der er en masse både, der skal være klar. Det er derfor altafgørende, at vores produktion fortsætter. Bliver produktionen lagt ned nu, kan jeg ikke tænke på konsekvenserne for Horsens Yachtvæft. 

- Medarbejderne skal jo have løn, og kundernes både skal være klar. Man kan derfor ikke komme ind i produktionen. Man skal ringe i forvejen, og man afleverer ting i forkontoret, siger værftsejer og bådebygger Søren Buhl.

X-Yachts holder virtuelle møder

Kræn Nielsen, CEO X-Yachts, har haft en vældig travl dag efter coronavirussens indtog i Danmark:

- Vi begyndte allerede for en uge siden at ændre retningslinjer. Vi splittede frokosten op, så vi var færre i samme lokale. Og da vi havde Åbent Hus i forrige weekend, fortalte vi, at kunder fra visse lande, som Italien og Kina ikke måtte komme, i forhold til smitten. Vi følger regeringens anvisninger, og de designere, sælgere og andre funktionærer, der kan arbejde hjemme, arbejder hjemme.

- Bådebyggerne møder op i hold og har forskudt frokost. Al kommunination på værftet foregår virtuelt, så man ikke sidder ti personer i samme lokale. Produktionen er selvfølgelig altafgørende. Hvis der er nogen, der har mistanke om, at de er smittede, så sender vi dem hjem i samarbejde med dem. Men lige nu er ingen i nogen kritisk zone. Lager er adskilt fra produktionen, så der kommer ikke nogen ind i selve produktionen. Alle kunder, der overvejer at komme, skal kontakte os først. Men lige nu kommer der ingen besøg. Vi er ved godt mod.

- I forgårs solgte vi en båd. I produktionen her i Haderselv har vi Xp50, Xc 45 og 50 og X4.9 i produktion. Vi  har ordreproduktion frem til 15. september, så vi har lige nu nok at lave. I Polen produceres der lige nu en masse skrog til X4.0. Og vi har også har haft møde med dem i Polen, og de tager alle forbehold for at undgå smitten. I Polen har man også lukket skoler, siger Kræn Nielsen.

Ældre produktionsmedarbejdere fra Elvstrøm Sails er sendt hjem

Petra Gade, salgssupporter hos Elvstrøm Sails i Aabenraa, arbejder hjemmefra, da vi talte med hende i dag:

- Vi har lavet lavet et nødberedskab på kontoret, mens produktion kører videre. Vi har nogle ældre i produktionen, der har fået lov at blive hjemme. Alle har fået forholdsregler om, at de skal sidde langt fra hinanden, og det gør de i allerede. Og i produktionen spiser man ikke sammen. Som kunde skal man skal ringe før, man kommer, og man skal have en godkendelse for at komme ind, ellers venter man udenfor.

- Medarbejderne skal ikke komme fra risikoområder, og man skal ikke rejse til farlige områder med coronavirus, vi retter ind efter myndighederne. Vi har aflyst alle rejser og møder. Men man kan stadig bestille et sejl. Der er få folk på kontoreret, og der er omstilling til os, der er derhjemme, men vores direktør Niels er der stadig indimellem og flere andre på kontoret, men der er få ad gangen, lyder det fra Petra Gade.

Bådforhandler Reese Marin lukker udstillingshal

Henrik Reese fra Reese Marin i Aabenraa har i dag sendt mail ud til kunder og presse, hvor han fortæller om COVID-19-retningslinjer hos Reese Marin:

- Reese Marin følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at begrænse smitten af COVID-19. Vores opbevaringshal og indendørs udstilling er derfor lukket. Genåbning vil ske iht. Sundshedstyrelsen anbefalinger. Lukningen har foreløbig en varighed på 14 dage indtil mandag den 30.03.2020, lyder det fra Aabenraa, hvor der blandt andet sælges Dehler, Hanse, Targa og Marex.

- Værfterne varsler nu, at der kan forekomme forsinkelser, som er forbundet med COVID-19. Vedrørende leveringer af købte brugte og nye både, opfordrer vi til, at der rettes henvendelse på e-mail og telefon.  Reese Marins personale arbejder delvis på hjemmekontor, forklarer Henrik Reese i en mail.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader