Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Arcona 345 til 1,78 mio. kroner sejlklar, sejler nu i Sverige. PR-foto
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Ny Arcona 345 for dem der vil vinde og sejle tursejlads

Arcona Yachts, der ofte sammenlignes med X-Yachts, kommer nu med en Arcona 345, der er en revideret udgave af salgssuccessen 340. Den nye har højere rig, dybere køl, nyt ror, mere sejl, lavere fribord og et mere moderne look om læ.

Af Troels Lykke |

Den 10,4 meter lange Arcona 345 er en performance-cruiser, der også kan sejles af en eller to personer, som det er oppe i tiden, som fx i solosejladsen Silverrudder rundt om Fyn.

I forhold til Arcona 340'eren har denne nye 345'er en højere rig, lidt dybere køl og fribordet bliver lidt lavere. Og sejlarealet er nu større, og den skulle være hurtigere på kryds, lyder det fra Arcona Yachts ophavsmand, Torgny Jansson.

- Båden er en performance cruiser med lidt større storsejl end Arcona 340. Den har også separat brusekabine og man kan vælge mellem rorpind eller dobbeltrat styring, siger importør Ove Skovgaard-Mortensen fra Hundige.

Arcona 345, der koster 1.770.000 kr. inklusiv moms, er udstyret med fire Harken-spil, to 46 STA og to 40 STA. Skroget, der er en sandwichkonstruktion, er vakuumstøbt. L-kølen er i bly og Seldén-masten er tapet i toppen.

Størrelsen af båden rammer uden tvivl rigtigt godt ind i det danske marked, hvor der sælges mange af disse både, som passer fint til de danske havne og ikke stikker for dybt. Denne model stikker 1,95 meter i racingudgaven og 1,80 i turudgaven.

Ukendt designer

Arcona 345, hvis nye designer vi endnu ikke kender, efter at Stefan Qviberg tragisk døde af kræft sidste år, får to kahytter og ét toilet agten.

Fremme i forkahytten er der god skabsplads, fortæller Arcona Yachts. Båden bliver med andre ord traditionelt indrettet. Apteringen kan fås enten i Khaya mahogny eller lys eg, hvor det sidste er meget op i tiden.

Arcona 345:

Skrogdesign: Ukendt

CE Category: A-Ocean

Længde, overalt: 10,40 m

Længde, vandlinje: 9,80 m

Bredde: 3,45 m

Dybgang: 1,95/1,80 m

Vægt: 5.200 kg

Mastehøjde: 17,70 m

Storsejl: 41,1 m2

Fok: 107% / 33,5 m2

Spiler: 120 m2

Asymmetrisk spiler: 120 m2

Motor Yanmar: 3YM20C

Sail Drive: SD25

Dieseltank: 100 liter

Pris: 1,78 mio. kr.

Forhandler: Skovgaard-Mortensen, Hundige

Motor
content-loader
content-loader
content-loader