Afsløring: Vægten er ikke det afgørende - alle tre er Finnjollesejlere
En lav vægt er ikke en undskyldning i Finnjolleklassen. Det handler i stedet om taktik og teknik, når medaljerne skal uddeles. Få resultatet af Finnjolleklubbens gættekonkurrence - og se samtidig, hvem der slipper afsted med småkagedåsen.
"Hvem på billedet er Finnjollesejler?"
Således lød spørgsmålet, da Finnjolleklubben forleden satte en dåse småkager på højkant i en spændende Facebookkonkurrence.
Siden mandag har flere svaret og gættet, og vinderen er fundet. En vinder, der - som alle de øvrige deltagere - formåede at svare korrekt på spørgsmålet. Alle tre sejlere på billedet er nemlig Finnjollesejlere, afslører Finnjolleklubben nu overfor Minbaad.dk.
Vinderen af de i klassen højt agtede småkager blev Peter Rose fra Egå Sejlklub, som kan afhente dem på havnen, hvor den lokale fleet vil overrække præmien.
Alle er konkurrencedygtige
Halvdelen af de danske Finnjollesejlere er på baggrund af konkurrencen blevet udgangspunkt for en omfattende statistik, som blandt andet har vist følgende:
Den gennemsnitlige vægt og højde kunne umiddelbart underbygge myten om, at Finnjollesejlere er store, tunge og ’har hår mellem tænderne’.
- Vores tre rollemodeller på billedet afliver dog myten, fordi fakta viser, at der er endog meget store variationer af højde og vægt i Finnjolleklassen. Det vigtigste er, at alle tre er konkurrencedygtige med deres vidt forskellige fysik, understreger Michael Staal, bestyrelsesmedlem i Finnjolleklubben.
Specialdesignet rig
Årsagen til Finnjollens meget lille vægtfølsomhed er, at mast og sejl tilpasses den enkelte sejlers vægt. Masten er i kulfiber, som gør det muligt at bygge den til at bøje på den helt rigtige måde til den enkelte sejler.
Lette og tunge folk får således den rette mast- og sejl-kombination, der giver en ’hurtig fremad motor’ på jollen i alle vindforhold.
1. Man køber en mast, som passer til ens vægt
2. Sejlet købes til at passe til masten
Masten er den væsentligste faktor for at få en Finnjolle til at gå stærkt. Materialevalget kulfiber betyder, at masten har en forholdsvis høj nypris. Til gengæld holder den evigt, hvis man undlader at mishandle den.
Gennemsnitsalderen for de gode master i den danske Finnjolleflåde er på omkring ti år. Nogle af de hurtigste master er dog +15 år gamle og har nøjagtig de samme udbøjningsmål, som da de blev produceret.
De mange andre faktorer
I forbindelse med konkurrencen har Finnjolleklubben ligeledes indsamlet information om sejlernes højde, alder og antal års erfaring i Finnjollen. Se mere herunder og i grafikken sidst i artiklen.
• De sejlere, som har sejlet længst tid i Finnjollen (op til 40 år), hører til i sværvægtsklassen
• Gruppen af sejlere, der har sejlet mellem 10-20 år i Finnjollen, hører typisk til i mellemvægtsklassen.
• Gruppen af nyligt tilkomne sejlere med mindre end 5 års erfaring i Finnjollen fordeler sig ligeligt mellem letvægt, mellemvægt og sværvægt
• Undersøgelsen viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem højde og vægt. Nogle er høje og lette. Andre er lave og tunge. En tredje kategori kalder vi ”slanke uden at være ranglede”, og de findes i flere forskellige højder. Sejlerne kommer ganske enkelt i mange ”konfigurationer”, især når man også tillægger faktorer som styrke, kondition og mobilitet, der varierer meget på tværs af feltet
Et eksempel fra den virkelige verden
Finnjollernes DM blev i 2020 sejlet i Reersø i 8-10 m/s vind, med perioder af 10-12 m/s. Vinden var vestlig (pålandsvind) og satte nogle pæne bølger på banen.
Det er under disse forhold (8-10 m/s), at vægt har den største betydning for farten på kryds. Over denne vindstyrke aftager effekten af høj vægt, under denne vindstyrke får de lette folk en fordel på kryds, som svarer til den fordel, de tunge har i området 8-10 m/s.
De lette har altid en fordel på læns, men god teknik er vigtigere på læns end lav vægt.
Alligevel blev DM-resultatet som følgende:
Nr. 1 vejede ind i mellemvægtsklassen (85-98 kg)
Nr. 2 vejede ind i letvægtsklassen (under 85 kg)
Nr. 3, 4 og 5 var alle repræsentanter fra sværvægtsklassen (over 0,1 ton). Faktisk var de mellem 15 og 30 kg tungere end nr. 1 og 2.
I top-10 (blandt danskerne) var vægtforskellen 35 kg.
Konklusion:
Den dygtigste sejler vinder i en Finnjolle. Nr. 1 og 2 ved dette års ’hårdtvejrs-DM’ kunne sætte sig igennem, selv om de ikke var hurtigst på kryds. De var marginalt langsommere på kryds, men hurtigere på læns grundet god teknik - og de sejlede i gennemsnit taktisk lidt klogere.
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for sejlads i Finnjollen, kan du besøge klubbens hjemmeside og Facebook. Se desuden yderligere statistikker på Finnjollesejlerne herunder: