Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Arkivfoto: Troels Lykke

Åben jolle brændt ved Vordingborg Sydhavn - politiet søger vidner

En brandteknisk undersøgelse skal fastslå brandårsagen, men politiet mistænker foreløbigt, at branden kan være påsat, da båden ikke brænder af sig selv, lyder forklaringen til TV 2 Øst.

Af Troels Lykke |

Tidligt tirsdag morgen modtog politiet en anmeldelse om, at der var ild i en båd på Sydhavnsvej ved Vordingborg Sydhavn Masnedsund. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV 2 Øst.

Anmeldelsen kom klokken 4.48 fra en kvinde, der havde bemærket branden fra sit hjem.

- Vi fik en anmelder ovre fra Færgegårdsvej, som kunne se, at det brændte fra hendes vindue. Ifølge anmelderen brændte det ret kraftigt, fortæller Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet søger vidner

Det drejer sig ifølge politiet om en åben jolle, der var blevet trukket op på land for vinteren.

En brandteknisk undersøgelse skal fastslå brandårsagen, men politiet mistænker foreløbigt, at branden kan være påsat.

Politiet vil derfor meget gerne høre fra folk, der kan have set noget i forbindelse med branden.

Se også foto af den brændte båd på sn.dk.

Kilde: TV 2 Øst 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader