Gå til hoved-indhold
Havne
Her ses store lystyachts i rigmandshavnen Puerto Portals, der ligger 15 min. kørsel fra Palma de Mallorca. Bådene er spærret inde. Foto: Troels Lykke

Superyachts strandet på Mallorca efter corona - må ikke forlade lukket havn

På Mallorca må ingen både forlade havnen, kun hvis det tjener sikkerhedsformål.

Af Troels lykke |

Corona tager hårdt ved folks handlefrihed, alt sammen for at undgå udbredelse af COVID-19.

På Mallorca, hvor blandt andet superyachts holder til, er bådene fanget i både Palma-havnen, men også længere øst på i Puerto Portals.

Havnene er strengt kontrolleret af myndigheder, skriver lokalt Mallorca-medie.

Lav aktivitet

Det går således også udover store kapsejladser som eksempelvis The Copa del Mediterráneo i Puerto Portals, som skulle have været sejlet i denne weekend.

Også OL-stævnet Trofeo Princesa Sofia, afholdt af blandt andre Real Club Náutico de Palma, er lukket. Det plejer at blive sejlet i påsken, med deltagelse af flere hundrede OL-sejlere fra hele verden.

Aktiviteten i havnene på Mallorca, der normalt er vældig høj, da det er et sted, der er kendt for at løse alle opgaver for store og små både, er nu reduceret kraftigt. Der løses nu kun livsnødvendige opgaver. 

I havnen er der flere superyachts, der gerne ville have været sejlet langt væk fra corona-udbruddet. 

Det gælder eksempelvis superyachten Pacific, som tilhører russeren Leonid Mikhelson.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader