23 meter lange Braveheart of Sark bliver trækplaster til Walsteds Åbent hus
- Båden kan lige knibe sig under Svendborgsundbroen, forklarer værkfører Henning Bøgh til Koøjet, Fyns Amts Avis. Båden, der vejer 75 ton, kan ses lørdag den 1. februar.
Den enorme, hvide mast kan bære 280 kvm sejl på Braveheart of Sark. Trods dimensionen vejer masten ”kun” to ton. Når vægten kan komme så relativt langt ned skyldes det, at masten er fremstillet af det lette materiale kulfiber.
I den store hal ved siden af ligger mastens båd, Braveheart of Sark. Sejlbåden af typen Truly Classic 75 er konstureret for godt tyve år siden af det hollandske Hoek Design Naval Architects.
Båden tilhører en britisk rigmand, der har skabt sin formue i blandt andet bank- og tv-verdenen. Det skriver Koøjet, Fyns Amts Avis, se flere fotos.
Skal til Middelhavet igen
Braveheart of Sark er blandt de største fartøjer nogensinde håndteret hos Walsted. Yachten kom sejlende fra Portugal, og den skal ned til Middelhavs-området igen.
Walsteds Baadeværft og direktør Bettina Walsted melder om gode tider, og det kan åbent hus-gæster ved selvsyn opleve på lørdag den 1. februar.
Kilde: Koøjet, Fyns Amts Avis