Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Herrerne bag Norsminde Sejlklub, Gunnar T. Hansen (t.v.) og Orla Lienhøft, med Odder Avis' Initiativpris. Foto: Norsminde Sejlklub / Facebook

Orla og Gunnar skabte Norsminde Sejlklub for at hjælpe flere voksne på vandet

På niende år fødes nye, voksne sejlere i Norsminde. Bag initiativet står Gunnar T. Hansen og Orla Lienhøft, der drømmer om at give deres fascination for sejlsporten videre. Torsdag modtog ildsjælene Odder Avis' Initiativpris.

Af Sara Sulkjær |

I 2013 ser en ny sejlklub dagens lys. Norsminde Sejlklub i Østjylland, blot tyve kilometer fra Aarhus' centrum.

Klubben er ikke, som sejlklubber er flest. Mens størstedelen af landets klubber ønsker at skabe et mødested for eksisterende bådejere, samtidig med at nye sejlere i alle aldre skal få en forsmag på vandets goder, har Norsminde Sejlklub blot ét fokuspunkt:

At give en hjælpende hånd til de mange voksne, der ikke tidligere havde oplevet sejlsportens glæder. Det skriver Århus Stiftstidende på sin hjemmeside.

Udlåner båd og ejendom

Det er de to ældre sejlere, Gunnar T. Hansen og Orla Lienhøft, der står bag klub-initiativet, og som den dag i dag fortsat fungerer som henholdsvis formand og næstformand. 

Samtidig stiller de to herrer sejlbåd og ejendom til rådighed for klubben, ligesom de selv kan skrive instruktører på CV'et - og som noget ganske nyt modtagere af Odder Avis' Initiativpris. 

En pris, der kom i hus torsdag aften, efter at Marianne Tjur på vegne af klubbens medlemmer havde indstillet de to ihærdige sejlere til lokalprisen for deres imponernede og helhjertede indsats for de mange nye sejlere.

- Vi lavede klubben, så vi kan få nye generationer på vandet på en fornuftig måde, så de ved, hvad de har med at gøre derude. Vi lærer de voksne at sejl, forklarer Gunnar T. Hansen om klubbens klare formål til Århus Stiftstidende.

Læs hele artiklen med de to ildsjæle hos Århus Stiftstidende her.

Kilde: Århus Stiftstidende

Motor
content-loader
content-loader
content-loader