Danmarkspremiere på Cranchi E30 Endurance i Rungsted - 150 års erfaring samlet i én båd
Det italienske luksusværft Cranchis seneste skud på stammen vises på Rungsted Havn fredag d. 9. og lørdag d. 10 april. En sporty båd med en perfekt balance mellem vintage og moderne enkelhed, påpeger ShipShape-forhandler, Martin Rasmussen.
Siden 1870 har det italienske bådværft Cranchi leveret yachts og motorbåde af højeste kvalitet. Noget, de formår at gøre gennem en kombination af produktion og design samt ingeniørarbejde af høj kaliber.
Den første Cranchi-båd blev til i Italien og sejlede sin første tur blandt de overdådige villaer i Como-søen. Siden har bådene sat kurs mod flere verdenshjørner, herunder det danske, hvor ShipShape i Rungsted forhandler de populære italienske både.
Både, der fredag den 9. og lørdag den 10. april vises frem hos ShipShape, der blandt andet har Danmarkspremiere på den nye Cranchie E30 Endurance.
To udgaver i Rungsted
Hele to udgaver af Danmarkspremieren kan besigtiges i weekenden. Det drejer sig om den såkaldte Grigio Nube med Silvertex Storm og Grigio Cosmo med Silvertex Plata. To både, der er designet på baggrund af værftets 150 år lange erfaring.
Ombord på den luksuriøse walkaround-daycruiser har sejleren mulighed for overnatning, ligesom et separat toilet samt et stort cockpit med wetbar og solhynder sikrer yderligere komfort på såvel weekend- som dagture.
- Sporty og unik, sofistikeret stil, den perfekte balance mellem vintage og moderne enkelhed, beskriver indehaver af ShipShape, Martin Rasmussen, i korte vendinger den nye båd.
En kulmination
Selvom bådene har spredt sig til de internationale farvande, har værftet valgt at blive i nærheden af dets rødder. I dag har Cranchi således to fabrikker i Lombardiet, i nærheden af Como-søen. Det er her magien sker, og nye både gennem en nøje tilrettelagt proces, der involverer både teknikere og robotter, bliver til:
- En Cranchi-båd er dermed en kulmination af mange ting, der gør det til en overlegen båd. Ikke blot den teknologiske overlegenhed kombineret med italiensk elegance og skønhed, men også en sammensmeltning af erfaring og tradition samt plads til fornyelse og udvikling, mener Martin Rasmussen i en pressemeddelelse om bådene, der kan ses på Rungsted Havn i weekenden.
Åbningstider
Fredag d. 9/4: Kl. 13.00 - 17.00
Lørdag d. 10/4: Kl. 11.00 - 15.00
ShipShape er naturligvis meget opmærksomme på Covid-19-restriktionerne, hvorfor det er nødvendigt at tilmelde sig hos Martin Rasmussen på mr@shipshape.dk eller tlf.: 4586 8500.