Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det var svært at komme op på de store stylter (foils) i dag i anden sejlads. Foto: Studios Borlenghi

Foile eller ikke foile blev afgørende mandag - Team New Zealand i front 5-3

For første gang i det 36. America's Cup var der føringsskift mellem Team New Zealand og Luna Rossa. Igen var Spithill og Luna Rossa de bedste til at starte, men på banen var kiwierne bedst og vandt begge sejladser. Dagens 2. sejlads var uforudsigelig, da begge røg af foils.

Af Troels Lykke |

Team Team New Zealand trak fra Luna Rossa i dag. Stillingen er nu 5-3 i de forsvarende vinderes favør.

Begge sejladser var virkelig spændende, det var ikke kun starten, der i dag var afgørende.

I første sejlads førte Luna Rossa længe, lige indtil de lavede en løs opdækning på 2. opkryds af kiwierne, det blev fatalt for Luna Rossa, der kunne se Team New Zealand hamrer forbi dem på styrbord halse med en mindre fok, J3, mens italienerne havde en større fok på. Luna Rossa kom aldrig tilbage. 4-3 til Team New Zealand.

Vild 2. sejlads uden foils og med foils

Anden sejlads blev neglebiddende for de to hold. Igen førte Luna Rossa ved første mærke hvorefter at Team New Zealand indhentede Luna Rossa, lige indtil kiwierne bommede ud i let vind, så Peter Burling og mandskab røg fra 33 knob til 5 knobs fart. Det betød at italienerne var et par kilometer foran.

Men sejladsen var langt fra slut. For senere i sejladsen ryger italienerne af deres foils, og de søger helt ud af banen og får en straf og kan bare ikke komme på deres foils igen i den lette brise i Aucklands sommer. Det betyder at Team New Zealand kommer virkelig langt foran italienerne, der taber sejladsen med næsten fire minutter. 5-3.

Se kort pressekonference med Burling og Spithill.

Følg sejladserne her: www.americascup.com/how-to-watch

Motor
content-loader
content-loader
content-loader