Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
SURFMORE sælger oppustelige SUP boards og det nødvendige tilbehør, hvor Wayve underviser i og afholder arrangementer med kajak og SUP boards. PR-foto

To passionerede Aalborg iværksættere SURFMORE og Wayve samarbejder om at surfe

To lokale Aalborg virksomheder, SURFMORE og Wayve, har slået deres hoveder og SUP boards sammen. De indgår nu i et samarbejde som kommer til at styrke dem begge henover sommeren og i fremtiden.

Af Troels Lykke |

Stand Up Paddle Boards er blevet utroligt populært i løbet af de seneste år, og det kan to Aalborg virksomheder, SURFMORE og Wayve, også skrive under på.

De oplever nemlig stor efterspørgelse på både oplevelser, SUP udstyr og ikke mindst undervisning, og de er derfor gået sammen for at sikre en god oplevelse for nye surfere og vandsportsentusiaster.

Begge virksomheder har base i Aalborg, og i deres samarbejde kan de nemlig supplere hinanden perfekt. SURFMORE sælger oppustelige SUP boards og det nødvendige tilbehør, hvor Wayve underviser i og afholder arrangementer med kajak og SUP boards.

Wayve lærer børn og voksne kajak eller SUP

Philip Ulf, ejer af Wayve, lærer nemlig både børn og voksne, hvordan man sikkert og sjovt manøvrerer ens kajak eller SUP board rundt i Limfjorden. Wayve har også egen butik og holder til på Skudehavnsvej 30 ved Streetfood i Aalborg. Det er her, hvor samarbejdet med SURFMORE rigtig kommer i spil.

SURFMORE er udelukkende en online virksomhed, hvor man kan købe SUP boards, våddragter og alt andet, som man skal bruge til en surftur. Til dette fortæller Jeppe Thomsen, stifter af SURFMORE:

“Vores virksomhed er født online, og vi har derfor aldrig haft i sinde at skabe fysiske rammer om vores produkter. Derfor ser jeg det som en styrke, at vi fremadrettet kan sende kunder ned til Philip og hans team hos Wayve for at se produkterne. Det giver rigtig god mening!”

Jeppe uddyber: “Wayve har en fed butik, hvor der er et udvalg af SURFMORE produkter; Dette er bla. omklædningsponchoer, vandtætte mobilcovers, våddragte til både børn, mænd og kvinder, skiftemåtter m.m.”

Lokale virksomheder må hjælpe hinanden

Det lokale samarbejde vækker glæde hos både Jeppe og Philip, og de håber begge på, at det kommer til at gavne deres virksomheder.

Samarbejdet mellem Wayve og SURFMORE kommer også på det ideelle tidspunkt, da sommeren er højsæson for begge virksomheder. SUP boards og undervisning i vandsports og aktiviteter er især populært i disse år i Aalborg.

“Jeg er rigtig glad for samarbejdet, og det er fedt, at man har mulighed for at samarbejde på kryds og tværs her i Aalborg. Det kommer forhåbentlig til at styrke os begge.” fortæller Philip Ulf, ejer af Wayve.

Jeppe fortæller:

“Som lokal forankret virksomhed finder jeg det naturligt, men også forpligtende, at vi står sammen som erhvervsdrivende i Aalborg kommune. Derfor giver det god mening, at vi arbejder sammen med Wayve om at formidle vores produkter til glæde for begge parter.”

Motor
content-loader
content-loader
content-loader