Mit fristed er blevet en fare for mit helbred og min fremtid på grund af PFAS - fortæller surfer Jeppe Thomsen

Jeppe Thomsen, surfer og ejer af Surfmore, skriver i læserbrev:

I den seneste tid har mange råbt højt om faren ved PFAS og de alt for høje mængder i verdenshavene og vores drikkevand.

Nu vil jeg fortælle om mine bekymringer. Ligesom alle andre er jeg selvfølgelig bekymret for vores drikkevand og de miljømæssige konsekvenser, som PFAS kan og allerede har bragt med sig.

Men jeg har også bekymret for de utallige timer og mange surfture, som både jeg og min omgangskreds har været på. Hvor meget PFAS har mine venner og jeg mon i min krop efter de mange slurke af havvand og timer tilbragt i vandet? 

Nye bekymringer

Jeg har nok tilbragt en del flere timer i vandet end den gennemsnitlige dansker, og jeg har i hvert fald også slugt min del af verdenshavene, når jeg er faldet af mit board eller hoppet i fra en badebro. Derfor samler der sig en lille knude i maven, når jeg tænker på alle de år, hvor vi almindelige borgere ikke har været bevidst om, hvor skadeligt vandet i virkeligheden kunne være.  

Jeg har altid tænkt på Danmark som et rent land med en smuk natur, frodige skove og omgivet af flotte kyster med rent, blåt vand. Aldrig havde jeg troet, at jeg en dag skulle sidde og skrive mine bekymringer ned omkring vores vand. Mit fristed. Det er hjerteskærende at tænke på, at vand, der engang var så rent, nu er blevet blandet med disse skadelige kemikalier. 

Vandet er ikke kun mit fristed. Det er også mit levebrød. Jeg lever af at skabe en forbindelse mellem alle os på land og i vandet. Jeg har rejst land og rige rundt for at få flere børn ud i vandet og for at skabe sjove og sikre aktiviteter i sommeren.

For hvert surfboard og redningsvest jeg har afleveret i hænderne på en anden, er jeg med til at skabe sjove minder for venner, par og familier på vandet. Jeg lever og ånder for at være på og i vandet, og derfor gør det ekstra ondt.  

Vi skal handle på problemet 

Jeg er klar over, at mange elementer i vores liv har betydning for mængden af PFAS, som vi udsættes for, og derfor er det vigtigt, at vi bliver mere bevidste om, hvad der indeholder PFAS, hvordan vi undgår, at det bliver en del af verdenshavene og vores fødekæde og ikke mindst hvad vi kan gøre for, at fremtidige generationer både på lands og i vandet ikke påvirkes af det på samme måde. 

Heldigvis kommer der flere og flere regler for mængden af PFAS i blandt andet vores fødevarer, og det er fremskridt. Og vi vil forhåbentlig løbende kunne se positive forandringer og måske endda et forbud en dag, hvis alle dem på Christiansborg beslutter sig for det.

Råb højt

Men gør vi som samfund og almindelige borgere nok? Det er jo lige så meget vores ansvar at råbe højt, komme med forslag og tiltag og selvfølgelig støtte dem, der aktivt gør noget. Måske er ændringer i den nærmeste fremtid et urealistisk sensommerønske at have - måske er det lige det, som vi har brug for. Man har vel lov at håbe.