Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Den nye båd er bygget på Tuco Marines ProZero 2nd. generation Daughter Craft-koncept. Her testes ProZero 11m FRDC på Faaborg Fjord. PR-foto Mikkel Groth/Tuco
Kort Nyt

Tuco leverer ProZero 11m Fast Rescue Daughter Craft til offshore-rederiet Royal Wagenborg

Fartøjet, der leveres til Holland med dobbelt Waterjet-installation monteret på indenbords dieselmotorer, opererer med en servicehastighed på over 30 knob og har en kapacitet på op til 24 reddede personer i henhold til SOLAS-kravene. 

Af Troels Lykke |

Offshore-rederiet Royal Wagenborg fra Delfzijl, Holland, der leverer work 2 work-skibe og services i blandt andet Nordsøen, har overtaget et nyt ProZero 11m FRDC, Fast Rescue Daughter Craft.

Fartøjet leveres af Tuco Marine gennem datterselskabet ProZero International, der er kendt for sin ProZero-linje af arbejdsbåde og offshore daughter crafts.

ProZero International har leveret ProZero 11m Fast Rescue Daughter Craft (FRDC), der er bygget under Bureau Veritas certificering til ERRV-reglerne (Emergency Response and Rescue Vessels). 

Den nye båd er bygget på Tuco Marines ProZero 2nd. generation Daughter Craft-koncept og er designet til at muliggøre fuld brug af den nyeste teknologi i rednings- og SAR-operationer. 

Konstrueret af kulfibermaterialer

ProZero 11m FRDC er konstrueret af kulfibermaterialer som blandt andet understøtter offshoreindustriens fokus på brændstofbesparelser opnået ved mindre forbrug.

Den lave vægt, der opnås ved denne konstruktion, gør det også muligt at anvende det ret store Daugher Craft på skibe, der ikke er i stand til at håndtere tungere Daughter Crafts, fortæller Tucu Marine Group.

ProZero 11m Fast Rescue Daughter Craft tilbyder et rummeligt agterdæk anvendeligt til redningsopgaver og et specialt fendersystem til optimal beskyttelse under aktioner samt under søsætning og optagning af FRDC'en.

Oppusteligt selvopretningssystem

Fartøjet leveres med dobbelt Waterjet-installation monteret på indenbords dieselmotorer, ligesom det opererer med en servicehastighed over 30 knob. Kapaciteten er på op til 24 reddede personer i henhold til SOLAS-kravene. 

Det avancerede udstyr ombord inkluderer elektronisk kommunikations- og navigationsudstyr samt et oppusteligt selvopretningssystem, Jasons cradle, og single point-løftepunkt.

ProZero 11m FRDC er også udstyret med et painterline system, der gør det muligt for operatøren fjerkontrolleret at frigøre Daughter Craftet fra moderfartøjets bowline under Launch and Recovery-operationer. 

Lave kompositmaterialer

ProZero 11m FRDC er bygget af lette kompositmaterialer, der sikrer lav vægt, høj brændstofeffektivitet og lav emission af drivhusgasser.

Derudover minimeres behovet for vedligeholdelse. Takket være den lave vægt og det velprøvede, dybe V ProZero-skrog var den nye båd i stand til at nå hastigheder på over 32 knob under søprøverne på Faaborg Fjord. 

- Vi er enormt glade for og stolte over, at Royal Wagenborg har valgt ProZero. Dette 11 m ProZero Daughter Craft er en anderkendelse for den teknologi og produkter, vi har udviklet og raffineret i årevis. Vi håber, at denne nye båd kan bidrage til at bringe ProZero-bådene ind i offshoreindustrien på et endnu højere niveau, understøttende offshoresegmentet og sikkerheden på den allerbedste måde. Vi ser frem til et stærkt samarbejde med Royal Wagenborg, ikke kun nu, men også i fremtiden , fortæller Jonas Pedersen, direktør hos ProZero International og Tuco Marine Group. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader