Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
En gummibåd er praktisk at have om bord ved en pludselig brand på en båd. Arkivfoto: Troels Lykke

Gummibåd redder besætning, da der går brand i bådens motor ved Mariager Fjord

Det blev en dramatisk søndagstur, da tre personer søndag formiddag sejlede ud i deres 33-fods motorbåd, skriver Nordjyske.

Af Troels Lykke |

Ud for Als Odde, ved indsejlingen til Mariager Fjord, gik den ene af bådens to motorer i brand, og de tre ombord valgte at hoppe i en gummibåd og sejle ind til land.

Da Nordjyllands Beredskab nåede ud til stedet, havde bådens eget slukningsanlæg dog klaret arbejdet, og der var ikke længere ild i motoren.

- Vi har lige været der ude for at være helt sikre på, at der ikke stadig er noget, der brænder. Det er der ikke, konstaterer indsatsleder Caspar Weisberg til Nordjyske.

- De tre personer er stille og roligt blevet tilset i ambulancen. De er lidt chokerede, men ellers er der ikke sket dem noget, fortsætter indsatslederen.

Kilde: Nordjyske

Motor
content-loader
content-loader
content-loader