Gå til hoved-indhold
Havne
Brand i Stubbekøbing Havn i dag. Privatfoto

Flere både i brand ved Stubbekøbing Havn

Der har fredag morgen været brand i flere både ved Stubbekøbing Havn på det nordlige Falster. Alarmopkaldet kom klokken 05.49, men da politi og brandvæsen nåede frem, havde flammerne allerede bredt sig til flere omkringliggende både.

Af Troels Lykke |

Tidligt fredag morgen stod en mindre glasfiberbåd ved Stubbekøbing Havn fuldstændig overtændt af flammer.

Alarmopkaldet kom klokken 05.49, men da politi og brandvæsen nåede frem, havde flammerne allerede bredt sig til flere omkringliggende både.

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfor TV2 ØST.

- Vi ved ikke så meget endnu. Vi ved, at der er gået ild i en båd, og at det så har bredt sig til en anden båd. Den ene båd er udbrændt, og den anden er sunket, og så er der også lidt skade på en eller to andre både, siger vagtchef Michael Skræddergaard.

Frygtede personer i båden

Der blev i forbindelse med branden rekvireret dykkere til stedet, da man var usikker på, om der kunne befinde sig personer i den båd, der var sunket. Det viste sig dog ikke at være tilfældet.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvad der er årsag til branden.

Kilde: TV 2 Øst

Motor
content-loader
content-loader
content-loader