Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Viggo C10 Offshore er Viggo Boats flagskib. Topfarten går op til 65 knob. PR-foto
Kort Nyt

Svensk macho: Viggo C10 Offshore kan klare hårdt vejr

En 24-graders skarp, skærende V-bund kan genkendes fra de eksisterende modeller, C8 og X8. Et koncept, som Viggos designer Håkan Pettersson nu har udviklet med alubåden Viggo C10 Offshore, der kan sejle langt fra kysten.

Af Troels Lykke |

Designsproget og dækslayoutet på den nye C10 Offshore genkendes let fra Viggos eksisterende alu-modeller, C8 og X8.

Forskellene er først og fremmest i bådens størrelse, og de justeringer der er foretaget for, at båden opfylder kravene i CE-kategori B.

Én eller to motorer

Viggo C10 Offshore, der er bygget i svenske Öregrund nord for Stockholm, er yderligere tilpasset til store bølger i offshore-farvand.

Samtidig har båden dobbelt separate brændstoftanke, backup-løsning til motorernes strømforsyning og plads til redningsflåder.

Én eller to påhængsmotorer monteres på båden, der kan sejle mellem 40 og 65 knob, afhængig af motorstørrelsen.

Viggo C10 Offshore
Længde: 10,95 meter

Bredde: 2,95 meter

Vægt: 4.500 kg

Brændstof: 885 liter

Motor: 2 x 300 hk / 2 x 450 hk

Værft: viggoboats.se/viggo-c10offshore/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader