Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Et stort sejlareal sørger for at Hanse 460 flytter sig hurtigt på den brede båd, der giver stabilitet og masser af plads. Fotos: Hanse Yachts
Kort Nyt
Kort Nyt

Hanse 460 - vinder af European Yacht of the Year 2022 - er familiebåden med et sporty look

Den danske importør Reese Marin i Aabenraa har store forventninger til den tyske turbåd, der er nemlig solgt 50 af båden på et års tid. Der er ros fra jurymedlem Toby Hodges fra Yachting World: - Hanse Yachts dristige beslutning om at skifte designer har åbenbart givet pote.

 

Af Troels Lykke |

Hanse 460, der kom i 2021, produceret af det nordtyske bådværft, klarer sig godt. Det går godt med salget af denne tursejler.

- På et års tid er der solgt 50 af Hanse 460 og til marts 2023 får vi leveret en til Danmark til en sejler, forklarer den danske importør, Henrik Reese, til minbaad.dk.

Hanse 460 er den første Hanse-yacht designet af de franske yachtdesignere Berret-Racoupeau.

Og det får den britiske journalist Toby Hodges, Yachting World til at sige om båden der vandt European Yacht of the Year 2022 i familiekategorien:

- Hanse Yachts dristige beslutning om at skifte designer har åbenbart givet pote. Hanse 460 udfører dygtigt sin opgave med at tilbyde et voluminøst skrog, der ikke desto mindre er kraftfuldt. Båden vinder dig med sin attraktive æstetik, fornøjelige sejlads og følelsen af en være endnu større båd.”

Sporty look med 22 meter høj mast

Denne moderne båd går efter de traditionelle Hanse-værdier, såsom hurtig cruising og let sejlerkoncept - alt sammen med et moderne sporty look. Det skal da også siges, at når bådene bliver over 45 fod bliver det lettere at lave de flotte linjer og skrogform, hvilket er lykkedes her.

Med en høj rig på næsten 22 meter over vandoverfladen skabes der et maksimeret sejlplan og standard bovspryd med integreret ankerarm.

Den nye Hanse 460 byder på fra seks til ti sovepladser, inklusive en komfortabel ejersuite med dobbelt ø-seng og badeværelse. Den kan fås med op til fire separate brusere og et ekstra langt pantry.

Se flere billeder

Hanse 460
Længde             14,60 m  
Skroglængde     13,87 m
LWL                   13,05 m
Bredde               4,79 m
CE-certifikat    A - 10 personer
Design Berret - Racoupeau
Interiør Berret - Racoupeau
Frisk vand 450 l
Brændstoftank 210 l
Motor Diesel standard 57 hk
Motor Diesel mulighed 80 hk
Deplacement L-køl, medium  12,60 t
Køl  L-køl, medium   2,25 m
Køl  køl      1,75 m
Mastlængde over vandlinje  21,90 m
Samlet sejlareal  114,00 kvm
Storsejl standard   64,00 kvm
Selvslående fok   42,00 kvm
Reacher      78,00 kvm
Genua 50,00 kvm
Gennaker  170. kvm
Forhandling Reese Marin i Aabenraa
Pris fra 2,75 mio. kroner med moms 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader