Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
I 2022 etableres landets første førerløse færgeforbindelse, der skal forbinde borgere mellem Aalborg og Nørresundby.

Førerløse færger fra Tuco-værftet skal sejle som fjordbus i Nordjylland

Tuco Yacht Værft i Faaborg er i fuld gang med at bygge Danmarks første eldrevne og førerløse færge. Måske vil man også se færgetypen i det sydfynske, vurderer Tuco-direktør Jonas Pedersen.

Af Troels Lykke |

En færge, der sejler med en teknologi, som gør, at en fører er ligegyldig - der er dog en vigtig sikkerhedsperson tilknyttet. 

- Så sidder der en inde på et havnekontor og overvåger det, der foregår på video, og er klar til at bryde ind, hvis ikke tingene fungerer, lyder det fra direktør på Tuco Yacht Værft Jonas Pedersen til TV 2 Fyn.

Mere fleksibilitet

På den maritime uddannelsesinstitution Simac i Svendborg tester og simulerer Danmarks Tekniske Universitet (DTU) den teknologi, som skal bruges på de førerløse færger. 

Her mener professor ved DTU Mogens Blanke, at et vigtigt element for færgerne er fleksibilitet med en færge-app, hvor man blot kan bestille færgen.

Måske også til Fyn

De førerløse færger skal sejle som Fjordbus i Nordjylland, men Tuco-direktør Jonas Pedersen ser det ikke som en umulighed, at færgerne kommer til Fyn

Færgen, som Tuco Yacht Værft lige nu bygger, skal sejle på Limfjorden senere i år. Først med fører, og senere skal den styres med computer.

Kilde: TV 2 Fyn

Motor
content-loader
content-loader
content-loader