Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Selv om tallet ligger omkring niveauet for de seneste år, tager Rådet for Større Badesikkerhed antallet af drukneulykker meget alvorligt. Foto: Erik Venøbo

70 drukneulykker i Danmark i 2021 - 16 procent faldt i vandet fra et fartøj

Ulykker, hvor mennesker faldt i vandet ved et uheld eller var alene i vandet, dominerer druknestatistikken. 16 procent faldt i vandet fra et fartøj. Fartøjer omfatter blandt andet færger, lystbåde, joller, kajakker, kanoer og SUP.

Af Troels Lykke |

Mindst 70 personer omkom i Danmark på grund af en drukneulykke i 2021. Korrigeres der statistisk for manglende meldinger, ligger tallet omkring 90.

Det oplyser Rådet for Større Badesikkerhed i en pressemeddelelse.

Ulykker, hvor mennesker faldt i vandet ved et uheld eller var alene i vandet, dominerer druknestatistikken.

Hele 39 procent af ulykkerne skete som følge af faldulykker. 23 procent af faldene skete fra landjorden, mens 16 procent faldt i vandet fra et fartøj. Fartøjer omfatter blandt andet færger, lystbåde, joller, kajakker, kanoer og SUP (stand up paddle board).

23 procent druknede, mens de var i vandet. De resterende 38 procent druknede under ukendte omstændigheder.

I alt druknede 79 procent alene eller ubevidnet.

Pas på med at gå alene hjem

Rådet for Større Badesikkerhed har flere bud på, hvad man kan gøre for at mindske antallet af drukneulykker.

Rådet advarer blandt andet mod at færdes alene omkring vand efter mørkets frembrud.

- De mennesker, der går alene hjem - især i mørke - skal være opmærksomme på risikoen for uforvarende at falde i vandet, også inde i landet.

- Det kan lyde banalt, men går man sammen med andre, især hvor der er lyst op, reduceres risikoen for en drukneulykke betydeligt, siger Erik Bech.

Desuden advokerer formanden for, at der installeres barrierer ved steder, hvor risikoen for at falde i vandet er særlig stor.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader