Gå til hoved-indhold
Store både
Marex 42 Gourmet Cruiser er på vej til Danmark om et lille års tid. PR-tegning

Nordmændene stepper op med ny Marex 42 coupe eller flybridge

Norske Marex lancerer en 42 fods familiebåd, der vises frem i januar. - Den vil være tilgængelig med enten en coupe eller flybridge, men den vil kunne fås i fire forskellige modeller. Vores kunder efterspørger en større Marex, fortæller importør Kasper Reese til Motorbaadsnyt.dk.

Af Troels Lykke |

Der er endnu ikke lækket tekniske detaljer fra Marex 42, men efter de første billeder at dømme er dette en moderne og stilfuld fortsættelse af det, Marex har vist sig at være førende indenfor og fået alverdens priser for: Familiebåde i et tidløst design.

Virksomheden har modtaget flere beviser på, at bådene holder en høj international standard. Senest blev Marex Scandinavia 330 kåret som "årets europæiske motorbåd" i klassen op til 14 meter.

Millioner i investering

Marex bygger sine både på et topmoderne skibsværft i Litauen, og der investeres millioner af kroner i den nye båd.

- Det er den største investering, vi nogensinde har foretaget, siger designer og medejer Espen Aalrud til norske Båtmagasinet.

Der er dog endnu ikke sluppet informationer ud om, hvad prisen bliver for Marex 42'eren

For første gang med flybridge

En båd, der fås i flere layout-versioner om læ og i cockpittet. I alt fire versioner bliver båden bygget i:

- Der kommer to versioner udover coupé og flybridge. Det er første gang, at Marex kommer med en flybridge, men man starter med at byge en coupé og derefter kommer flybridgen. Båden leveres med skrueaksel, Z-drev og IPS fra Volvo Penta, fortæller Kasper Reese fra importøren Reese Marin i Aabenraa.

Marex 42, der er legetøj til drenge over 50 år, bliver et nyt og større alternativ til Marex 375.

Tre kahytter er vigtigt

Det er blandt andet kunderne i Danmark, der efterspørger en større Marex:

- 42'eren er en tiltrængt model for sejlere, der ønsker mere plads og med tre kahytter, som der ikke er i en Marex 360 eller 375, forklarer Kasper Reese, der ikke klager over salget i øjeblikket:

- Vi har tre, der er klar til den nye Marex 42. Folk vil stadig gerne på vandet, også her under Ukranie-krigen, hvor der er opstået ny utryghed, lyder meldingen fra Aabenraa.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader