Skipperi har nu månedsvis abonnement på deres 34 delebåde
Tidligere har Skipperi, der råder over 34 motorbåde i 10 havne i Danmark, kun tilbudt abonnement på sæsonbasis, men nu er der kommet en prismodel på en måned ad gangen, da det er kundernes behov, forklarer landechef for Skipperi, Bo Hilding, til motorbaadsnyt.dk.
Skipperi er for dem, der ikke ønsker et ejerforhold med en båd, hvor du skal tage dig af forsikringer, bådplads og vedligeholdelse.
Med en deleordning hos Skipperi, der startede i Finland, kan du bruge 34 af de delebåde, der lige nu findes i Danmark, for et fast månedligt gebyr. Senest er der kommet nye Yamarin både til. Og du tjekker ind og ud med en Skipperi-app, et sted hvor du også afregner benzinforbruget.
Man kan få ubegrænset sejlads på alle hverdage eller alle ugens dage, alt efter hvilket abonnement du har.
Skipperi er vokset efter det kom til Danmark sidste år så nu råder man over både i Helsingør, Tuborg Havn, Brøndby, Ishøj, Hundested, Greve, Engholmene, Fredericia, Vejle og Faaborg og flere havne er på vej, lover landechef for Skipperi, Bo Hilding. Se hvor bådene ligger, også i Sverige og Finland, hvor du kan leje.
Nu en måned ad gangen
Nu ændrer man prismodel, så der også kan tegnes abonnement for en måned, i stedet for en hel sæson.
- Det ønskede vores kunder og dem lytter vi til, siger Bo Hilding.
Priserne ligger fra 1.795 kr. per måned hvis man vil sejle fra mandag til fredag, mens prisen for alle hverdage er på 3.595 kroner, også alt efter hvilken båd, du vil leje.