Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Den færdigbyggede Lynetteholm. Foto: Cowi Tredje Natur / Arkitema

Debat i Helsingør: Findes der alternativer til store kystsikringsanlæg som Lynetteholmen?

Havet stiger, men er det nødvendigt at opstille store anlæg for at sikre de danske byer mod en stormflod. Debatten tages op på M/S Museet for Søfart den 6. oktober, hvor blandt andet politiker Martin Lidegaard Anne Skovbro, direktør for By & Havn, deltager.

 

Af Sara Sulkjær |

I takt med de stigende trusler skabt af klimaforandringer, er der opstået et behov for sikring mod havstigninger. Men hvordan påvirker store kystsikringsanlæg havmiljøet – og findes der overhovedet alternativer?

Sådan spørger Museet for Søfart i en debat, der rettet sit fokus mod det omdiskuterede byggeprojekt i København, Lynetteholmen. Et projekt, der får store konsekvenser for områdets sejlere.

Markante stemmer

I debatten rejser museet spørgsmålet om, hvorfor sikringsstrukturer som Venedigs Projekt Moses og dets danske modstykke, Lynetteholm, i stigende grad bliver nødvendige.

- Oplev en række af havklima-debattens mest markante stemmer belyse fordele og ulemperne ved kystsikringskonstruktionerne og få mulighed for selv at stille dem spørgsmål, lover arrangørerne på deres hjemmeside.

Panelet består af Anne Skovbro (Direktør, By & Havn), Liselotte Hohwy (Direktør, Tænketanken Hav), Michael Kruse Løvendal (Hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Naturfredningsforening) og Jens Peder Jeppesen (Akvarie- og museumschef, Øresundsakvariet) samt Radikale Venstres Martin Lidegaard.

Debatten er modereret af journalist mm. Julie Søgaard.

Praktisk information
Hvor: Store Auditorium, M/S Museet for Søfart

Hvornår: Torsdag den 6. oktober kl. 16.30

Længde: Ca. 60 minutter

OBS!
Arrangementet er gratis, når der er indløst entré til museet, men for at sikre sig plads til arrangementet skal ALLE deltagere forudbestille billetter. Se mere her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader