Brand i sejlbåd på Thurø - halv time efter alarmen gik var flammer væk
På en nabogrund til Walsted Bådeværft var der udbrudt brand i en glasfiberbåd, der lå på land under en presenning. Brandvæsnet ville være helt sikre på at brand var slukket, da båden er udstyret med en el-motor med en større batteripakke, fortæller Fyns Amts Avis.
Det var noget af en røgsøjle, der mødte slukningskøretøjerne, da de lidt over klokken 9 onsdag formiddag rykkede ud til en brand på Saugskærvej på Thurø.
På en nabogrund til Walsted Bådeværft var der udbrudt brand i en glasfiberbåd, der lå på land under en presenning.
Indsatsleder Brian Christensen og de seks andre brandfolk fik hurtigt ilden under kontrol, men som indsatslederen forklarer, var det særligt røgen, man under slukningsarbejdet holdt et vågent øje med, skriver Fyns Amts Avis - se foto af båden.
Længere slukningsarbejde pga. elmotor
- Når der er tale om en glasfiberbåd som her, er røgen uhyre giftig, og der har vi skullet sikre os, at der ikke var nogen fare, men der har det fine vejr virkelig været i vores gunst, forklarer Brian Christensen om den tunge røgsøjle, der i det vindstille vejr steg nærmest lodret op.
Godt en halv time efter alarmen gik, var flammer og røg stort set væk.
Efterslukningen tog lidt længere tid fordi båden er udstyret med en el-motor med en større batteripakke og man ville undgå kortslutninger.
Kilde. Fyns Amts Avis