Malene og Lasse bor ombord på deres cementbåd - men sejler for lidt

Da vi for snart et år siden sejlede vores nye hjem hjem, havde vi en forventning om at den hverdag derventede os ville være fuld af fantastiske oplevelser på vandet. Det har den været, men desværre er mange flere af dem inde i havnen end udenfor havnen. Vi er vilde med at bo på vandet, og glæder os dagligt over at have taget beslutningen om at sælge huset og flytte på vandet.

Men… drømmen om at sejle ud en tur efter arbejde, har vi til gode at få realiseret. Hverdagens gøremål kan være vedholdende, og svære at komme uden om. Og selvom man har byttet en almindelig bolig ud med et liv på båden er der stadig vasketøj der skal ordnes, arbejde der skal passes og indkøb der skal handles.

Sejlede til fest

Det er dog blevet til nogle ture – eller rettere – en tur er det blevet til. En lørdag hvor vi skulle til nogle fester inde i byen, sejlede vi skonnerten ind til den gamle havn i Holbæk. Der er lidt over 3 km. fra marinaen hvor vi bor, og ind til centrum, så det er en distance der er til at overkomme for trænede sejlerben, men vi syntes det kunne være sjovt at sejle til fest igen.

Med Æfnitýr, vores første båd, som vi boede på i lidt over to år mens vi var på langfart, sejlede vi blandt andet til konfirmation på Bornholm et år.

Det var en sjov måde at tage til fest på, og selvom det tog noget længere tid med vores Vindö end det havde taget med en af færgerne, var det fantastisk. Alle celler sitrede i kroppen, da vi sejlede ud ad havneindløbet, og selvom turen var kort og tiden var knap, var det fantastisk at mærke vinden i ansigtet.

Vi blev enige om at gøre det noget mere, og har planer om at gøre det igen, næste gang lejligheden byder sig. Det er nemlig meget sjovere at sejle ind til byen end det er at tage bilen, og prisen for en overnatning ved gæstekajen var stort set den samme som det ville have kostet at tage en vogn hjem (hvis det skulle vise sig at sejlerbenene var blevet for trætte af at danse til at kunne klare turen).

Det var sjovt at være på ferie i sin egen by, og fantastisk hyggeligt at hilse på dem der var nede og gå tur på havnen. Festerne var gode, og det var dejligt at kunne nøjes med at gå nogle få hundrede meter hjem i stedet for at skulle tage den lange tur tilbage til marinaen.

Uforudset udfordring

Vi havde holdt øje med vejrudsigten, men havde glemt at tage højde for vandstanden. Derfor røg vi ind i en uforudset udfordring, da skonnerten vendte tilbage til marinaen og skulle lægges til.

Flere steder fandt vi ud af at der manglede vand under kølen. Blandt andet ved vores plads, hvor vi ikke kunne komme ind. Gode råd blev dyre. Vi havde sat familien stævne til brunch, og havde troet vi havde god tid, hvilket vi ville have haft, hvis der havde været vand nok.

Løsningen blev at vi lagde til ved servicekajen, satte et skilt i vinduet og ventede på at vandet skulle stige. Det gjorde det, og vi var lettede, da vi igen havde vand nok under kølen til at kunne komme hjem på pladsen. Efter den oplevelse er vi begyndt at holde mere øje med vandstanden, der også viste sig at være en udfordring da vi sejlede fra vores vinterplads inde i marinaen til vores faste plads ude ved havneindløbet.

Kom sommer, kom sol og kom vandstand

Påskeplanerne har blandt andet stået på sejlture, så vi kunne komme ud og blive mere dus med den nye dame. MEN indtil nu har vandstanden været for lav til at vi turde satse på at kunne komme hjem igen. Derfor kigger vi langt efter dem der er ude på fjorden, og glæder os over at det så vidt vi husker ikke var helt så tit vi kunne se sandet på de lavvandede områder sidste sommer.

Det er stadig dejligt at bo på vandet, og når man har en båd er der jo altid nogle projekter man kan kaste sig over. Så selvom hverdagen har vist sig at være lidt anderledes end forventet, er smilene stadigvæk store. Forhåbentlig får vi sejlet lidt mere i løbet af sommeren. Indtil da nyder vi livet ombord inde i havnen.

God vind
Malene