Gå til hoved-indhold
Havne
I Skive tog man valgte man for halvandet år siden konsekvensen af den stigende interesse da man valgte at udvide havnen med 24 pladser. Foto: Troels Lykke

Der mangler bådpladser i Midt- og Vestjylland

En rundringing, som TV MIDTVEST har lavet til syv af landsdelens største lystbådehavne, Struer, Lemvig, Skive, Thisted, Nykøbing, Ringkøbing og Silkeborg, viser, at der over en bred kam er øget efterspørgsel på bådpladser. Samme tendens tegner sig i det meste af Danmark.

Af Troels Lykke |

Lystbådene i Ringkøbing Havn ligger så tæt, at der ikke er plads til flere fartøjer.

- Vi har mange henvendelser og må henvise til de to andre havne i Ringkøbing Fjord, forklarer havnefoged på Ringkøbing Havn Michael Olsen til TV Midt-Vest (se tv-indslag)

Trængslen i havnen ved fjorden er langt fra enestående.

En rundringing, som TV MIDTVEST har lavet til syv af landsdelens største lystbådehavne, viser, at der over en bred kam er øget efterspørgsel på bådpladser. 

Derfor har man flere steder indført ventelister. Det gælder blandt andet i Skive, Lemvig og Silkeborg.

De melder alle om øget efterspørgsel på bådpladser.

I Skive tog man valgte man for halvandet år siden konsekvensen af den stigende interesse da man valgte at udvide havnen med 24 pladser.  Alligevel er der pt. 20 bådejere på venteliste, da der kun er fire små pladser, der står ledige.

Gælder i hele landet

Havnene fortæller, at interessen for store lystbåde - og dermed lystbådepladser - særligt er boomet under corona.

I Lemvig har interessen for bådpladser ligeledes overgået antallet af udbudte pladser.

- Vi oplever et kæmpe besøgstal. Vi har både danskere og udlændinge i stort antal, forklarer Kenneth Borum Kjærgaard, der er havnefoged på Lemvig Havn og medlem af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark - FLID.

Han fortæller, at boomet i lystbåde også gælder for landsplan.

- Hvis det ikke er rekordår igen, så tangerer det mange steder sidste års rekord, siger Kenneth Borum Kjærgaard.

Kilde TV Midt-Vest

Motor
content-loader
content-loader
content-loader