Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Her ses de unge sejlere på deres 32 fods sejlbåd. Foto: Anna Brinch

Comfort Commander 32 - min båd med Bertil og Gustav: Rummelig og god på åbent hav

Vi vil i denne nye artikelserie besøge forskellige både og præsenterer "Min Båd" og ejeren. Her møder vi de to 21-årige, Bertil Konow og Gustav Bindslev Rosentoft på deres Comfort Commander. Lige nu er de i Nordsøen og er på vej mod Middelhavet.

Af Anna Brinch |

Hvorfor skulle man købe en båd som jeres?

- En båd som vores er perfekt til langtur sejlads eller ture med familien. Vi fik Sabbat til en god pris i Sverige, men det var lige hvad vi ledte efter i størrelsen. Med sin 32 fod er den dog meget alsidig og rummelig for dens størrelse! Båden føles markant stører end man lige skulle tro. Ombord har vi 6 sovepladser, som fordeler sig til to i agter, to i stævnen og to i den rummelige salon. 

- Vores båd er desuden bygget til at sejle sikker på åbent hav. Bådens stabilitet kan også mærkes når vi bryder gennem bølgerne og skibet ikke ligger og hopper rundt. 

Hvad kunne I godt tænke jer at få ændret på båden?

- Vi kunne godt tænke sig at få større vandtanke og diseltanke ombord, men det er primært grundet vores langtur. Hvis man ikke lige tænker sig om, så kan vi på de længere sejlture pludselig stå i en situation hvor man skal spare på enten det ene eller det andet. Den mængde vi har ombord lige nu, er dog rigeligt til tursejlads i det danske farvand. 

Hvordan sejler jeres båd?

- Vores Comfort Commander kan vi kun tale godt om. Den sejler godt og stabilt, men det er helt sikkert ikke en kapsejladsbåd. Den har en rigtig fin gennemsnitsfart på 6-7 knob, så vi skyder hurtigt gennem søen.  På grund af vores inder stag kan vi også gå utroligt tæt til vinden med vores fok, hvilket er meget brugbart og en fed mulighed som vi har. Vi tænker at det bliver en stor fordel i den engelske kanal. 

Hvor mange sømil har i og båden sejlet sammen?

- Sabbat har snart rundet de 800 sømil sammen med os. Vi købte vores båd i Limhamn, en forstad til Malmø. Her sejlede vi den hjem til Svanemøllen, og har i sommers været på en lille tur i Sverige. Nu er vi netop stævnet ud på langtur, hvor vi snart har sejlet 600 sømil. For et par dage siden stævnede vi ud fra Amsterdam og har kurs mod Dover i England, forsætter Gustav. 

Hvad har været den bedste oplevelse om bord på jeres båd?

- Der har været mange gode oplevelser ombord men der er helt klart nogle som står mere frem end andre.  Vi er jo netop taget afsted på vores langtur. I sidste uge sejlede vi fra Cuxhaven til Amsterdam som endte med at tage 2 døgn. Det var en kæmpe oplevelse for os begge at se to solnedgange før vi var i havn.

Da vi så endelig ankom til Amsterdam, blev vi bekræftet i at vi endelig var afsted på vores langtur, afslutter Bertil Konow. 

Hvordan fungerer den som familiebåd?

- Vi tænker at båden vil fungere til mange menneskers behov. Nu er vi jo kun to unge gutter ombord, og har ikke ligefrem planer om den slags endnu. Båden er dog rummelig og derfor kan man sagtens være 4-5 stykker ombord, uden at det føles som om vi træder ovenpå hinanden. 

Har I selv renoveret noget om bord? I så fald, kan I fremhæve noget særligt?

- Som Cille Rosentoft har skrevet om i de sidste artikler, har vi blandt andet skiftet hele el-systemet og haft motorstop inden vi kom afsted fra Danmark. For at gøre båden klar til langtur sejlads, gav vi bunden den helt store tur med ny primer, bundmaling og zinkanoder. Derudover er den løbende rig er helt skiftet og nye lanterner i masten. 

- Den største optimering ombord må være vores helt nye navigationsinstrumenter. Marine elektrikeren der skiftede alt el ombord inklusive el panel, nye batterier og ledninger, har gjort at vi har en sikker båd når vi nu er stævnet ud på en længere tur, slutter Gustav med. 

Fakta - Comfort Commander 32

Længde: 9,7 meter

Bredde: 3,27 meter

Pris (brugt):  89.000 kr. 

Årstal og værft: 1983, Comfortina i Sverige

Vægt: 4.5 ton

Dybde: 1.7 meter

Motor: Volvo Penta 2003, 28 HK,

Årstal: 1998, renoveret og ilagt i 2016. 

Antal både produceret: 7 stk. 

Besætningen ombord: Bertil Konow og Gustav Bindslev Rosentoft er begge 21 år og blev studenter i 2022. De har haft deres gang i Sejlklubben Sundet, imens deres Comfort Commander 32 S/Y Sabbat har hjemhavn i Svanemøllen. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader