Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Strøm er altid vigtig i Svendborg Sund, også i Sejlsportsligaen. PR-foto

2. division vokser i Sejlsportsligaen og værten Svendborg Sunds Sejlklub opgraderer med flere hold

Sejlsportsligaen vokser forsat. Det betyder ar rekord mange hold deltager når Svendborg Sunds Sejlklub i dagene 20.-21. maj, åbner sæsonen for 2. divisionsklubberne.

Af Troels Lykke |

Det er andet år Svendborg Sunds Sejlkluber værter for Sejlsportsligaen, og selvom der er kommet ny mand bag roret på formandsposten, så er forventningerne ikke ændret. De mange nye hold i Sejlsportsligaen, er mange yngre besætninger, der får gennemsnitsalderen til forsat at falde.

Stævnet åbnes lørdag d. 20.5. kl. 09.00, og alle er velkommen.

Svendborg Sunds Sejlklub opgraderer med flere hold
Til sidste års stævner havde værtklubben gjort gavn af flere wildcards, men opbakningen og interessen har været så overvældende at værterne nu stiller med to faste hold og et wildcard. Det betyder at klubben både er repræsenteret i 1. og 2. division i år.

En tendens som mange klubber har adopteret. Klubber som har flere hold med, er udover Svendborg Sunds Sejlklub; Sletten Bådeklub, Aarhus Sejlklub, KDY, Hellerup Sejlklub, KAS, Sundby Sejlforening og Sejlcenter Nivå. Der er tale om klubber som indgående har satset på J/70-båden som klubbåd, lyder det i en pressemeddelelse fra Sejlsportsligaens Nynne Desirée Ammundsen,

Svendborg Sunds Sejlklub’s formand, Jacob Jensen fortæller:

”Svendborg Sunds Sejlklub er landets ældste sejlklub, men vi arbejder også på være et bud på fremtidens aktive og attraktive sejlklub. Vi er derfor stolte af at være værter for Sejlsportsligaen med et stævne, hvor sejlerne er så dygtige, og hvor konkurrencen er intens. Vi har glædet os rigtig meget, og derfor gjort os store anstrengelser i forberedelserne for at skabe et mindeværdigt stævne."

Han fortæller videre.

"Med Strandgården som kulisse har tilskuerne i øvrigt den mest fantastiske ramme til at se og opleve kapsejladserne. At vi har et 1. divisonshold, samt et youngsterhold og et woman-on-water-team med i 2. division, er naturligvis en ekstra glæde, da vi satser meget på vores tilbud om J70-sejlads i SSS. Det derfor hele sejlklubben som glæder sig til fire helt fantastiske sejlsportsdage i Kristihimmelfarts-dagene.”  

Stævnet for 2. division åbnes lørdag kl. 09.00, ved Kultur og Fritidsforvaltnings medlem Johan Emil Selvedsted fra Svendborg Kommune. Alle er velkommen til at lægge vejen forbi.

Svendborg er i begge divisioner

Det er ikke kun formanden der ser frem til weekenden med spænding, et af de nye og yngre besætninger fra den lokale klub, fortæller her om forventninger til den kommende weekend. 

”Forventningerne til i år er klart højere end sidste år. Vi skal med til alle stævnerne i 2. div som team Fynske Bank og det sætter målene lidt højere. Dog er det også holdets første stævne sammen efter kun at været blevet sat sammen i vinters, så en stejl læringskurve er forventet! Svendborg Sunds Sejlklub skal også sejle med i 1. divison, men dette er team SEF. Det er fedt at klubben kan repræsenteres i begge divisioner nu og er med til at flere i klubben kan prøve kræfter med ligaen”, fortæller Rasmus Fabrin inden de 27 hold mødes i Rantzausminde.

Se den fulde holdliste via Sejlsportsligaens hjemmeside her: sejlsportsligaen.dk – her kan også findes flightskema, LIVE tracking, presseomtaler og meget mere.

Se alle holdene i action via vores Facebook side her: www.facebook.com/sejlsportsligaen

Motor
content-loader
content-loader
content-loader