Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det nye materiale er gennemtestet og - om muligt – endnu bedre end det gamle. Foto: Sigma Polymer Group

Forsheda fortøjnings fjedre bliver nu miljøvenlige 

De nye miljøvenlige Forsheda-gummifjedre, der nu bliver med 60 procent bæredygtigt materiale, kan fås hos den lokale bådudstyrsforretning fra foråret 2024.

Af Anna Brinch |

Med en kombination af fossilfrit ECO EPDM-gummi og genbrugt materiale, består de nye FORSHEDA-gummifjedre nu af over 60% bæredygtigt materiale, fortæller grossisten Columbus Marine i en pressemeddelelse.

- Det er en stor fornøjelse at se hvordan vores leverandører én efter én melder sig ind i kampen for et bedre miljø. Det betyder meget, at der bliver taget ansvar hos leverandørerne, så vi kan levere grønnere alternativer til sejlerne,  siger direktør Henrik Nielsen fra Columbus Marine.

- Du kan stadig være helt sikker på den gode kvalitet. Det nye materiale er gennemtestet og - om muligt – endnu bedre end det gamle, så du kan trygt stole på at dine Forsheda fjedre passer godt på din båd i bølgegang i havnen, tilføjer han.

De nye grønnere FORSHEDA-gummifjedre (også kendt som ’gummi-kødben’), har samme gode egenskaber som før, og sørger for at affjedre fortøjningerne, så tovet ikke knækker, eller rykker så hårdt i båden, at klamperne rives ud og laver skader i dækket.

De er resistente overfor solens skarpe UV-lys og havets salt, de knirker ikke og slider ikke på fortøjningerne. I hver ende af gummifjedren er der en tovlås, som forhindrer fortøjningen i at glide, og med fire forskellige størrelser, kan man finde fjedre der passer til de fleste både.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader