Tyve på spil i Thisted Havn - stjal Garmin-udstyr - politiet søger oplysninger
I starten af denne uge, har der været tyve på besøg i 3 både i Thisted Havn. Lokalpolitiet kigger lige nu overvågning igennem og håber på flere vidner.
Tre bådejere blev mødt af et trist syn, da de tirsdag formiddag besøgte deres både i Thisted Havn, beretter TV2 Nord om.
Ukendte tyve havde været på spil. De var stukket af med dyrt GPS-udstyr fra Garmin på to af bådene. Den ene bådejer havde fået stjålet udstyr for 19.000 kroner - den anden 4.000 kroner.
Efterlyser vidner
Tyverierne har fundet sted på et tidspunkt mellem mandag sidst på dagen og tirsdag formiddag. I jagten på gerningsmændene kigger lokalstationen Thisted nu overvågningsbilleder fra havnen igennem.
Har du oplysninger i sagen, hører Thisted Politi meget gerne fra dig på telefon 114.
Kilde: TV2 Nord