Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Denne Uttern blev stjålet i Ringkøbing. Man kan sætte en skjult gps-tracker i båden, så den kan spores, hvis den skulle bliver stjålet, så den kan spores. Man kan også mærke sin båd, så tyvene evt. kan afskrækkes. Privatfoto

Speedbåd stjålet i Ringkøbing - der røg den sommerferie - havnefoged anbefaler GPS-sender på både

Der har ikke været mange spor for politiet at gå efter, da der ikke er nogen form for overvågning på havnen, og det ærgrer Peter Kristiansen, der fik stjålet sin båd, en Uttern-model. Men løsningen er en gps-tracker til sin båd, mener havnefogeden i Ringkøbing.

Af Troels Lykke |

Da Peter Kristiansen fredag eftermiddag kom ned til Ringkøbing Havn, konstaterede han hurtigt, at pladsen, hvor hans båd normalt ligger, var tom.

- Det må være en eller anden dårlig joke, tænker jeg bare, siger Peter Kristiansen til TV MidtVest.

Men det er det ikke, båden er væk, og ingen har hverken set eller hørt noget.

- Det er møgirriterende. Det er så frustrerende, at man ikke kan have noget i fred, fortæller Peter Kristiansen.

Han formoder, at båden, der er godt og vel 300.000 kroner værd, er blevet stjålet natten til onsdag 14. juni.

Sommerferien er stjålet

For Peter Kristiansen er det ikke bare en båd, der er blevet stjålet. Det er også en sommerferie og en masse minder.

- Vi har haft den i fem år, og for os har det altid været et samlingssted for familie og venner, forklarer han.

I år havde sommerferieplanen været øhop i de danske farevande sammen med konen, men de planer er nu lagt på is.

- Jeg håber inderligt på, at den dukker op igen, men jeg tvivler på det, siger bådeejeren.

Ingen overvågning på havnen

Der har ikke været mange spor for politiet at gå efter, da der ikke er nogen form for overvågning på havnen, og det ærgrer Peter Kristiansen.

Men spørg man havnefogeden ved Ringkøbing Havn, Michael Windfeldt Duedal Olsen, så kommer der ikke overvågning på havnen.

Han opfordrer i stedet til at man køber sådan en lille gps-tracker til sin båd.

Kilde. TV MidtVest

Motor
content-loader
content-loader
content-loader