Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan så båden ud da den blev fundet efter have været væk nogle dage. Privatfoto

Uttern T62 fra Ringkøbing fundet igen men motoren er stjålet og båden ser mishandlet ud

Båden blev i sydlige sydlige Ringkøbing fundet på på kun 30 centimeter vand, og normalt skal den ligge på halvanden meter. Nu skal den på værksted før den kan sejle igen.

Af Troels Lykke |

Bådejer Peter Kristiansen, der for nylig meldte sin båd stjålet fra Ringkøbing Havn, kan næsten ånde lettet op.

Hans båd, en Uttern T62 til godt 300.000 kroner, er nemlig fundet i Tipperne, som er en halvø i sydenden af Ringkøbing Fjord.

- Det er så dejligt, vi er glade for, den er fundet. Det var lokalpolitiet i Ringkøbing, der ringede til mig i går (tirsdag, red.). De fortalte, at en gut, som arbejdede ved Tipperne, havde set båden, fortæller bådejeren og tilføjer:

- Han kunne se, at båden var efterladt uden motor, og at båden lå på kun 30 centimeter vand, og normalt skal den ligge på halvanden meter, så han kontaktede politiet, skriver TV MidtVest.

Ifølge Peter Kristiansen har nogen slæbt båden fra Ringkøbing Havn med et tov. Den vurdering bygger han på, at der har været en snor i enden på båden.

Må muligvis finde på andre gode sommerplaner

Selvom båden igen er fundet, så er det ikke alt, der er, som det skal være.

- Motoren er væk samt andre ejendele, men det har jeg ikke et overblik over endnu. Og så formoder jeg, at den nok har været ved Tipperne i fire til fem dage, for der er så mange mågeklatter over alt i båden. De har rigtig hygget sig, fortæller han.

Kilde. TV MidtVest

Motor
content-loader
content-loader
content-loader