Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Borch-holdet fra Roskilde Sejlklub rejser verden rundt og er i verdenseliten i matchrace. Foto: Sivertsen/Sejlsportsligaen
Kapsejlads

Sejlsportsligaens finale afgøres i Lemvig - første gang ligaen kommer til byen

To hold i 2. division har været suveræne til de første tre stævner og været på podiet til hvert stævne; Roskilde Sejlklub og KAS FLOW. Det er første gang Sejlsportsligaen gæster Lemvig med J/70erne. Roskilde fører lørdag over Bandholm.

Af Troels Lykke |

Der kan ikke herske meget tvivl om hvem der er de klare favoritter til at tage den samlede sejr i Sejlsportsligaens 1. Division 2023. Roskilde Sejlklub, med det professionelle Borch matchrace team, har haft en hidtil perfekt sæson, og vundet de tre første stævner i Rantzausminde, Helsingør og Århus.

Konkurrenterne fra KAS FLOW har dog med to andenpladser og én tredjeplads holdt sig til helt i toppen af tabellen.

Dog er det en weekend hvor posen kan blive rystet. Efter succesfuld introduktion til sidste weekends 2. Division og WOW DM, indfører Sejlsportsligaen to robotmærker som topmærker, og ændrer banen til at have gate i både toppen og bunden.

Måske kan det give nogle nye spændende situationer? Hvis Roskilde skulle lave fejl, vil de nærmeste konkurrenter, KAS, måske lugte muligheden for mere.

Foreløbig samlet top-3 i sæsonen:

Roskilde sejlklub: 3p
KAS FLOW: 7p
Bandholm Sejlklub: 21p
 
Samarbejdet mellem Sejlsportsligaen og Lemvig Sejlklub

Mellem ligasejladserne afholdes der Lemvig Business Cup, samt en hel sejlerdag med Lemvig Gymnasium. Ti J/70 både kommer i aktion en hel dag med gymnasieeleverne ude på vandet.

Når de er i land, vil der være workshop om fysikken bag sejlads, samt et oplæg af 49erFX søstrene, Johanne og Andrea Schmidt, som fortæller om deres olympiske kampagne og hvordan et sådant sejlerliv kan se ud.  Det bliver en hel dag i sejladsens tegn for Lemvig Gymnasium, som forhåbentlig kan vække interessen hos nogle nye unge sejlere.

 Om samarbejdet med Sejlsportsligaen fortæller formand for Lemvig Sejlklub, Flemming Ertbølle Madsen i en pressemeddelelse fra ligaen:

”Samarbejdet med Sejlsportsligaen er en vigtig brik i Lemvig Sejlklubs udviklingsstrategi, som handler om at øge kendskabet til klubben lokalt som nationalt. Folk i lokalområdet skal kende os som en aktiv klub med gode tilbud til såvel børn, unge og voksne med fokus på de mange positive elementer der knytter til aktiviteterne på vand: fællesskab, kundskaber, naturoplevelser, robusthed mm.”

 Stævnerne med Sejlsportsligaen, herunder samarbejdet med Lemvig Gymnasium, skal sammen med indkøbet af 2 J/70’ere være med til at udbrede kendskabet til sejlsporten i Lemvig til især de unge. og give dem mulighed for at komme på vandet i en sportsbåd som er nem at håndtere, og sejle kapsejlads i et hurtigt og sjovt format med korte op/ned baner og hurtige starter eller bare tage på tur ud i det blå med pizza og sovepose.

 De mange sejlere der kommer på besøg de kommende weekender får glæde af de gode sejlerforhold, vestenvinden, virkelysten, frivilligheden og de korte afstande mellem idéer og handlinger, som er kendetegnende for Lemvig-området. Det glæder vi os til at dele med dem.”

 FØLG med via SAP som findes på Sejlsportsligaens hjemmesiden: sejlsportsligaen.dk 

FØLG med via Sejlsportsligaen facebook.com/sejlsportsligaen (se også billeder)

Motor
content-loader
content-loader
content-loader