Gå til hoved-indhold
Havne
En simpel løsning med kloakrør uden på de oprindelige pæle sikrede at 48 både ikke drev rundt i Ishøj Havn, efter vandet steg med 168 centimer over dagligt vande. Foto: Tempo Bådsalg
Havne
Både blev reddet af kloakrør i Ishøj Havn.
Havne

Tempo Bådsalg sikrede 48 både under stormfloden, da de forlængede pæle med kloakrør, der holdt flydebro på plads

Flydebroer viste sig under stormfloden i oktober 2023 at være falsk tryghed, da vandstanden betød, at flydebroer gik over træpælene og rev sig løs. Men hos en bådforhandler brugte man kloakrør i plastik til at forlænge træpælene, og da blev en flydebro med 48 både på plads.

 

Af Troels Lykke |

En af landets største bådhandlere, Tempo Bådsalg, der har over 100 både i havnen, kunne være blevet udsat for et ragnarok, hvis 48 både til mange millioner kroner havde revet sig løs under stormfloden den 20. oktober.

Så galt gik det heldigvis ikke. Sælger og medejer af Tempo Bådsalg A/S, Stewart Moeliker-Twigg, fik i stedet idéen til at forlænge træpælene, der holder flydebroen i Ishøj Havn.

Kloakrør blev afgørende

- Vi lavede en stormflods-nødløsning, som nok har reddet over 100 meter flydebro og for over 25 millioner kroners både, de ville ellers være blæst over til campingpladsen her i Ishøj.

- Flydebroen var omkring 10 centimeter over træpælene, da vandstanden steg til 168 centimeter over dagligt vande, men vi anskaffede hurtigt kloakrør i plastik til at forlænge pælene med én meter, og dermed blev flydebroen på plads. Kloakrørene reddede os, så bådene ikke drev rundt i havnen, forklarer Stewart Moeliker-Twigg til Minbaad.dk.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader