Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
- Drengene nåede med møje og besvær i land, inden de fik hjælp, fortæller Rune Drejer til TV MidtVest. Foto: Mads Krabbe

To unge mænd måtte hoppe i vandet fra brændende båd i Limfjorden ved Struer

En fredelig fisketur tog en uventet drejning, da to unge mænd måtte springe i vandet fra en brændende båd.

Af Troels Lykke |

Mens to unge mænd fredag eftermiddag var på fisketur på Limfjorden nord for Oddesundbroen (se kort), gik en far med sin søn inde på stranden for at lede efter Søpindsvin.

Rune og Frederic Drejer så nogle fiskende fyre nogle hundrede meter ud på fjorden.

- Pludselig lagde vi mærke til, at der var flammer på båden, fortæller Rune Drejer.

Det brændte meget kraftigt på båden.

Han og sønnen spejdede efter, om der var nogen i vandet ved båden, som brændte kraftigt.

- Det gik meget stærkt lige pludseligt, fortæller Rune Drejer om branden til TV MidtVest - se foto og tv-indslag

Pludselig kunne far og søn se to unge mænd, der svømmede meget langsomt i vandet.

- Vi begyndte at løbe, for det så ikke ud til, at de var vant til at svømme, siger Rune Drejer om drengene, der fik kæmpet sig i land.

Lidt efter dukkede også en brandbil, to ambulancer, en indsatsleder og en helikopter op.

Kilde. TV MidtVest

Motor
content-loader
content-loader
content-loader