Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der var også vindstille i Garmin Rund Denmark Race, så der var tid til en dukkert. Privatfoto
Kapsejlads
Der var også let vind i Garmin Round Denmark Race 2024.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Svensk singlehand-sejler i Xp 44 kæmper i ingen vind.

Garmin Round Denmark Race i Aarhus får ros for rute og enkelhed: Sejladsen har et kæmpe potentiale

Årets Garmin Round Denmark race, på 650 sømil, er vel overstået for 16 både, og arrangøren ser meget positivt på fremtiden for sejladsen. Fokus på enkelthed, ruten og servicen omkring eventet har høstet stor ros fra deltagerne i år. Der blev sejlet single, double og fuldt mandskab. Se resultater.

Af Troels Lykke |

Sådan gik det.

Tidligt onsdag morgen den 7. august 2024 kom Palby Marine / Hansen Sailing Team, med skipper Michael Møllman, i mål som den første Full Crew båd og satte en ny officiel inshore-rekord på 91 timer, 13 minutter og 19 sekunder.

Elliott 35 SSeren har nu rekorden på både inshore- og offshore-ruten, og Garmin Round Denmark Race er spændte på, om inshore-rekorden kan blive slået næste år i 2025.

Doublehand på 94 timer og 33 minutter

Ved 09.30-tiden samme dag kom den tyske Double Handed båd ”Tri” i mål med sejlerne Lars og Jon Kaempfe, far og søn, i tiden 94 timer, 33 minutter og 06 sekunder.

Lars og Jon vinder Double Handed-kategorien for Multi Hull, efter længe at have sejlet side om side med Palby Marine, men én ødelagt fitting i toppen af sejlet betød, at båden tabte fart og dermed kunne de ikke følge med Palby Marine, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

Ved 14.00-tiden ankom de to Double Handed-både ”Cheekytatoo” og ”Red”, og efter næsten 100 timers sejlads ender Cheekytatoo med at vinde Double Handed-kategorien foran Red med kun 19 sekunder.

Den samlede vinder tid blev dermed 98 timer, 31 minutter og 10 sekunder, hvor Red kom i mål på 98 timer, 31 minutter og 29 sekunder. En nervepirrende afslutning til stor begejstring for både tilskuerne på land men også for de to deltagende både.

Singlehand-sejler brugte 130 timer

Torsdag aften den 8. august ankom Ricard Roth fra Sverige og som den første singlehand-sejler, krydsede han mållinjen i tiden 130 timer, 25 minutter og 15 sekunder i en tjekket Xp 44.

Alle deltagere, der sejler singlehand, er forpligtet til at sejle i højst 36 timer, før de tager en obligatorisk pause på 8 timer. Ricard holdt tre sådanne pauser under kapsejladsen, og efter at de obligatoriske pauser fratrækkes, bliver hans officielle tid 106 timer, 25 minutter og 15 sekunder.

Rikard Roth fortæller om sejladsen.

"At konkurrere i dette løb er et sandt eventyr, hvor man hele tiden ser vejret," siger Rikard Roth. "De lange stræk, hvor jeg kunne sejle med enten spiler eller Code-0, og kunne gå med 8-10 knob i 12 timer i træk, var helt fantastiske.

De sidste singlehand-sejlere krydsede målstregen henholdsvis fredag aften, 'Xplorer,' styret af Roland Jarlgaard, samt 'Bliss,' styret af Madelon Kuiper der krydsede målstregen tidligt lørdag morgen den 10. august.

Feedback fra deltagerne skal bruges til at udvikle eventen

Involvering af sejlerne i udvikling af eventen er noget af det, som Aarhus Internationale Sejlsportscenter i samarbejde med Garmin vil have fokus på i fremtiden.

”Vi har fået virkelig god feedback på de ændringer, vi har foretaget til eventen i år, men også modtaget gode fif og forslag til ændringer fra nærmest samtlige deltagere i årets Garmin Round Denmark Race” siger Jon Koch Hansen der er direktør i Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

”Eventen har kæmpe potentiale, og det bliver vi bekræftet i af de deltagende både, så vi går en spændende fremtid i møde, hvor vi vil have fokus på at øge volumen af deltagere.” siger han.

Vil oprette fokusgrupper

”Sammen med Garmin vil vi oprettet nogle fokusgrupper, hvor enkelte af deltagerne fra dette års Garmin Round Denmark Race sidder med for at videreudvikle eventen, så det har vi store forventninger til,” slutter Jon Koch Hansen af.

Datoen for Garmin Round Denmark Race 2025 vil allerede blive meldt ud i løbet af september, hvor arrangørerne også vil åbne op for tilmeldingen.

Se billeder: facebook.com/Rounddenmarkrace - www.rounddenmarkrace.com/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader