Gå til hoved-indhold
Småbåde
Fartøjet er designet med modulitet for øje og er bygget af højkvalitets kompositmaterialer, hvilket gør det både hårdført og sikre overensstemmelse med Norske Flagstatsregler som fartøjet er bygget til. PR-foto

Tuco Marine leverer 15m ProZero Reasearch Workboat til Nord Universitet i Norge

Tuco Marine i Faaborg har leveret en ny ProZero 15m Research Workboat til Nord Universitet i Norge. Efter grundige seatrials i Faaborg  - på Tuco Værftet blev fartøjet officielt overdraget til skipper Morten Krogstad, af medejer på Tuco Marine, Jakob Frost, der stod for selve overleveringen.

Af Troels Lykke |

Dette nye skib tilføjer markant kapacitet til Nord Universitets flåde og styrker universitetets forskningskapacitet, hvilket skaber øgede muligheder for nye avancerede studier og praktisk læring i en maritime sektor.

ProZero 15m Reasearch Workboat er en moderne arbejdsbåd, skræddersyet til de mange forsknings- og undervisningsopgaver på universitetet.

Fartøjet er designet med modulitet for øje og er bygget af højkvalitets kompositmaterialer, hvilket gør det både hårdført og sikre overensstemmelse med Norske Flagstatsregler som fartøjet er bygget til. Udstyret med forskningsudstyr som specialspil og kraner, muliggør båden effektiv indsamling af prøver fra vand og havbund, hvilket er essentielt for universitetets akademiske og forskningsmæssige mål.

Med kraftige fenderlister, der sikrer sikker dokning og fortøjning, samt en interiørlayout optimeret til forskningsarbejde, udgør arbejdsbåden et ideelt miljø for både studerende og forskere.

Den tilbyder god plads og fleksibilitet, som understøtter både undervisning og omfattende feltstudier, i tråd med Nord Universitets ambition om at fremme akademisk ekspertise og teknologisk udvikling inden for marine videnskaber.

Leveringen af dette fartøj er en del af Nord Universitets større strategiske investering i maritim infrastruktur. Sammen med det kommende "Blått bygg" campus og det nyligt bestilte kystforskningsfartøj vil ProZero arbejdsbåden spille en central rolle i universitetets uddannelsestilbud.

Skipper Morten Krogstad bemærkede, at fartøjet udgør en betydelig opgradering af universitetets flåde og placerer Bodø-campus som et førende sted for marine- og fiskerividenskab.

“Vi er stolte over at levere denne ProZero 15m forskningsbåd til Nord Universitet og støtte deres indsats inden for forskning og uddannelse i det blå område,” siger Jonas Pedersen, administrerende direktør hos ProZero Workboats.

“Dette fartøj er en del af en serie arbejdsbåde, vi specifikt har designet til universiteter og uddannelsesinstitutioner. Vi er glade for at kunne bidrage til både uddannelse og kapacitetsopbygning i den maritime sektor gennem vores skræddersyede løsninger.”

Motor
content-loader
content-loader
content-loader